Annonce
Udland

Domstol i Moskva sender Navalnyj i fængsel

Den russiske oppositionsleder, Aleksej Navalnyj, i retten i Moskva tirsdag. Han er sigtet for at have overtrådt reglerne for sin prøveløsladelse for en dom fra 2014 for svindel. Han betegner alle anklager mod ham som rent politiske. Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj skal tre og et halvt år i fængsel, afgør domstol i Moskva.

En dommer i Moskva har tirsdag besluttet, at den russiske oppositions spydspids, Aleksej Navalnyj, skal i fængsel.

Navalnyj har fået omgjort en betinget dom på tre og et halvt år til en fængselsstraf, skriver nyhedsbureauerne Reuters og Tass.

Fratrukket den tid, han i forvejen har tilbragt i husarrest, skal han tilbringe to år og otte måneder bag tremmer, oplyser hans advokat. Han skal afsone i en straffelejr, meddeler dommeren ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er ventet, at Navalnyj vil appellere afgørelsen.

Oppositionslederen, der tirsdag var for retten, efter at han blev anholdt i januar, hævder, at han er offer for en årelang forfølgelse.

- Det vigtigste i denne proces er at skræmme et stort antal mennesker. Det er sådan, det fungerer, siger han ved tirsdagens retsmøde.

- De sætter én person bag tremmer for at skræmme millioner, forklarede Navalnyj fra det glasbur, han var blevet anbragt i.

Oppositionslederen blev anholdt 17. januar, da han vendte hjem fra Tyskland efter et længere sygeforløb som følge af en forgiftning.

Årsagen til anholdelsen er ifølge Navalnyj det had og den frygt, som præsident Vladimir Putin føler for ham.

- Nogle ønskede ikke, at jeg tog et eneste skridt på mit lands territorium som en fri mand, sagde oppositionslederen i retten.

- Vi ved hvem, og vi ved hvorfor. Hadet og frygten fra én mand, der lever i en bunker, og som jeg fornærmede ved at overleve, da han forsøgte at få mig slået ihjel, sagde Navalnyj.

Navalnyj er sigtet for at have forbrudt sig mod betingelserne i sin prøveløsladelse. Han fik en dom for svindel i 2014, som han betegner som politisk motiveret.

Han og hans forsvarsadvokater har forklaret, at det i efteråret ikke var muligt at overholde reglerne og melde sig hos politiet i Rusland, fordi han var indlagt på et hospital i Tyskland med en alvorlig forgiftning.

- Koma! Jeg lå i koma!, svarede Navalny ifølge den svenske avis DN på et spørgsmål om, hvorfor han ikke havde indfundet sig som aftalt i Moskva.

Navalnyj er selv kommet frem til, at agenter fra den russiske efterretningstjeneste FSB kom det dødelige giftstof Novitjok i hans underbukser.

Oppositionspolitikeren benyttede tirsdagens retsmøde til at komme med sit bud på, hvad der vil blive præsident Putins plads i historien.

- Hans eneste metode er at slå folk ihjel. Hvor meget han end foregiver at være en stor geo-politiker, vil han gå over i historien som en forgifter, siger Navalnyj i retten.

- Der var Aleksander befrieren, Jaroslav den vise og Putin underbukse-forgifteren, siger han med henvisning til nogle af de store skikkelser i Ruslands historie.

Fængselsstraffen til Navalnyj ventes at forværre det i forvejen anspændte forhold mellem Rusland og de vestlige lande.

Rusland har i de seneste to weekender været præget af demonstrationer i protest mod anholdelsen af Navalnyj. Politiet har slået hårdt ned på dem, og flere tusinde mennesker er blevet anholdt.

Efter tirsdagens dom i Moskva har Navalnyjs medarbejdere i organisationen FBK, der bekæmper korruption, opfordret hans støtter til igen at gå på gaden.

- Vi tager til centrum af Moskva lige nu, skriver FBK på Twitter tirsdag aften og beder hans tilhængere tage med.

  • TOPSHOT-RUSSIA-POLITICS-TRIAL-NAVALNY
    Den russiske oppositionsleder, Aleksej Navalnyj, i retten i Moskva tirsdag. Han er sigtet for at have overtrådt reglerne for sin prøveløsladelse for en dom fra 2014 for svindel. Han betegner alle anklager mod ham som rent politiske. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission