Der er fortsat stor tvivl om helbredstilstanden for den afsatte egyptiske præsident Hosni Mubarak. Først blev han meldt klinisk død, men senere lød det, at han havde haft et hjertetilfælde og derfor nu ligger i koma.
Men et er sikkert. Når Mubarak dør, slutter en epoke i egyptisk historie. Det siger, Helle Lykke Nielsen, der er lektor ved Center for Mellemøst-studier på SDU.
- Det er 30 års styre, hvor Mubarak har tegnet Egypten som regional stormagt. Han har bekæmpet terrorisme og økonomiske problemer og frem for alt sørget for stabilitet i landet i hvert fald i de første 25 år, siger hun.
Når regnskabet endeligt skal gøres op over 30 år under Mubarak vil der ifølge Helle Lykke Nielsen være både plusser og minusser i karakterbogen.
- På den positive side tæller, at Hosni Mubarak først og fremmest vil blive husket som den, der fik skabt fred med Israel. Freden var stærkt medvirkende til den positive økonomiske udvikling i landet herefter.
Men der er også en del, der trækker ned, vurderer lektoren.
- På den negative side kan man nævne undtagelsestilstanden, som gjorde, at man kunne arrestere folk, hvis styret bare havde den mindste anledning hertil. Her kunne folk så sidde og rådne op i årevis uden at blive stillet for en dommer, siger hun.
Hertil kommer alvorlige anklager om magtmisbrug og udbredt korruption.
- Alt i alt vil egypterne især huske ham som symbolet på det gamle regime, de forringede sociale forhold i løbet af de seneste år og især korruptionen og den dårlige behandling af politiske modstandere, siger Helle Lykke Nielsen.
Mubarak blev idømt fængsel på livstid for sin rolle i den blodige nedkæmpelse af det folkelige oprør mod hans regime, hvor 850 demonstranter mistede livet.
/ritzau/