36-årig egyptisk fotograf blev skudt, da han tog fotos af gadekampe fra sin balkon.
En egyptisk pressefotograf er død af de skudsår, som han fik under urolighederne i Kairo tidligere på ugen, skriver den amerikanske avis Los Angeles Times på sin hjemmeside med henvisning til det egyptiske dagblad Al-Ahram.
Den 36-årige Ahmed Mohammed Mahmoud fotograferede slagsmål på Kairos gader fra sin balkon nær Tahrirpladsen, da han blev skudt den 28. januar, skriver avisen.
Han er den første journalist, som er blevet dræbt under urolighederne. /ritzau/