Serbien kan med anholdelsen af krigsforbryderen Goran Hadzic søge optagelse i EU uden krigens skygge i ryggen.
Serbien har med tilfangetagelsen af den serbiske krigsforbryder Goran Hadzic taget sidste skridt i den oprydningsproces, der i sidste ende skal bane vej for landets optagelse i EU, siger Balkan-ekspert Karsten Fledelius fra Københavns Universitet.
- Han er en væsentlig mindre fisk end Ratko Mladic, men der er ingen tvivl om, at nu er der ikke flere sten i vejen i det oprydningsarbejde efter krigen, som Serbien har gennemført for at komme med i EU, siger han.
- Det, der nu står i vejen for Serbiens optagelse i EU, handler om økonomiske adgangskrav og korruptionsbekæmpelse.
EU er også hurtigt ude med ros til Serbien for opgøret med landets blodige fortid.
- Dette er endnu et vigtigt skridt for Serbien i forhold til at realisere sit europæiske perspektiv, skriver EU's øverste ledere i en meddelelse.
Hadzics mange år på fri fod har ikke optaget det internationale samfund i samme grad som Mladic og Slobodan Milosevic, men han spillede en vigtigt rolle i krigens udbrud.
- Hadzic har ikke så mange ofre på samvittigheden som Slobodan Milosevic og Ratko Mladic, men til gengæld startede han konflikten, før krigen egentlig var startet, siger Fledelius.
- Han var del af en serbisk opstand på turiststedet Plitvice-søerne i marts, hvor krigen først begyndte i juni. Han var desuden leder for den serbiske udbryderrepublik Krajina mellem 1992-1994 og senere Østslavonien, siger han.
Hadzic blev fanget meget tæt på et sted, der har spillet en stor rolle i hans drabelige fortid.
- Han er blevet taget til fange ved et kloster ved Fruska Gora i Østslavonien. Det ligger i det område, hvor Hadzics mest berygtede forbrydelse også blev begået, nemlig nedslagtningen af 250 ikke-kroatere på hospitalet Vukovar, siger Fledelius.
/ritzau/