Serbiske vælgere fravalgte søndag Boris Tadic som Serbiens præsident siden 2004, mere end de gav entusiastisk støtte til den højreorienterede oppositionsleder Tomislav Nikolic.
Sådan udlægger lektor ved Københavns Universitet, Karsten Fledelius, valget. Han har tæt kendskab til serbisk politik.
- Jeg ser det mere som en afstandtagen fra Tadic, end at Nikolic er vanvittig populær. Vælgerne er utilfreds med Tadic, for hans Demokratiske Parti har haft magten for længe. Der er utilfredshed med korruption og social ulighed, siger Karsten Fledelius.
- Nikolic har meget dygtigt spillet på økonomien, og at der nu skal nye hænder og ukorrupte folk til, siger han.
Skønt Nikolic har lovet at fortsætte Serbiens vej mod EU, er Karsten Fledelius skeptisk.
- Det virker helt klart som en kold skylle for de, der ønsker et så europæisk Serbien som muligt. Man hæfter sig ved, at Nikolic virkelig ligger på højrefløjen. Derfor er der stor skuffelse over, at Nikolic sejrede, siger han.
Nikolic begyndte i det ultranationalistiske SRS som næstformand under Vojislav Seselj.
1998-99 var han vicepremierminister under Slobodan Milosevic, da SRS gik i koalition med Milosovic socialister. I 2008 brød Nikolic med SRS, som er imod EU. Han dannede Serbiens Fremskridtsparti SNS.
Den 54-årige Tadic var i 2000 med til at styrte præsident Slobodan Milosevic efter et årti med krig efter Jugoslaviens sammenbrud.
Mens Tadic har styret Serbien imod optagelse i EU, er befolkningen frustreret over en økonomisk opbremsning, som har øget arbejdsløsheden til 24 procent.
Vælgerne var utilfredse med Tadic, som opstillede til sin tredje præsidentperiode. Han er snarere en intellektuel end en folkelig person, påpeger Karsten Fledelius.
- Der har været kritik af, at han genopstillede. Desuden lægges korruptionen i det serbiske samfund hans parti til last. Desuden er der en vis tradition for protestvalg i Serbien. Det bragte også Slobodan Milosevic til fald, siger han.
/ritzau/