Regeringsdannelsen i Norge mellem højrefløjspartierne Høyre og Fremskrittspartiet er på mange måder en historisk regering, vurderer Kristoffer Flakstad, der er ekspert i norsk politik.
- Det er en meget mere borgerlig regering, end Norge har haft i mange år. Det er en historisk blå-blå regering, fordi der ikke bliver noget midterparti, der kommer til at præge politikken, som der har været stor tradition for i Norge.
- Det er også historisk, at Norge får en kvindelig borgerlig statsminister, ligesom det er første gang at Fremskrittspartiet får lov til at sidde med i en regering, siger Kristoffer Flakstad til Ritzau.
Indtil for få år siden var Fremskrittspartiet et af de partier, som de andre ikke ville lege med, fordi de var for yderliggående.
Nu har de lykkedes med at holde midterpartierne udenfor regeringen, og de kan dermed få gennemført mere af deres egen politik. Derfor betegnes partiet som den store vinder i regeringsforhandlingerne, vurderer Kristoffer Flakstad.
Alt er dog ikke fryd og gammen for Fremskrittspartiet, som traditionelt ikke har stået skulder om skulder politisk med Høyre.
- Der er blevet slugt nogle kameler i de lange og drøje forhandlinger forud for regeringsgrundlaget. Fremskrittspartiet har måttet erkende, at der ikke bliver brugt flere af oliepengene, som har været en af partiets mærkesager, siger Kristoffer Flakstad.
Et af de områder, hvor partierne er enige, er på asylpolitikken. Her er der lagt op til en række stramninger.
Regeringen vil også sørge for, at de rigeste nordmænd kan se frem til en række skattelettelser, ligesom man vil investere i en bedre infrastruktur i landet. Det indbefatter blandt andet reguleringer af vejafgifter og højere hastigheder på landets motorveje.
I international sammenhæng har der mest været fokus på Fremskrittspartiet, fordi det er Anders Behring Breiviks tidligere parti. Og netop på det internationale plan skal man ikke forvente at se meget norsk aktivitet fremover.
- Norge vil fortsat spille en rolle i den fredsbevarende proces - aktuelt med hjælp til at fjerne Syriens kemiske våben. Når det så er sagt, så har der været en tendens til, at de har lukket sig selv mere inde i løbet af de sidste fem til otte år.
- De er mere optaget af deres egen velfærd og fordelingen af deres mange oliepenge. Derfor har det internationale perspektiv ikke spillet nogen stor rolle i valgkampen, siger Kristoffer Flakstad.
/ritzau/