Annonce
Udland

Ekspert: Trumps Cuba-politik bremser diplomatisk opblødning

Det var i 2015, at der blev åbnet en amerikansk ambassade i Havana, Cubas hovedstad. Her ses biler kører forbi ambassaden, 12. januar 2017. Foto: /ritzau/AP/Ramon Espinosa

Perspektivet for et mere udviklet samarbejde mellem USA og Cuba bliver sat på pause med ny politik, lyder det.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har bebudet en ny Cuba-politik, der vil begrænse rejser til og handel med Cuba.

Det vil sætte en stopklods for den diplomatiske opblødning og udvikling, som var sat i gang af den forrige præsident, Barack Obama.

Sådan lyder udlægningen fra lektor ved Københavns Universitet og Cuba-ekspert Jan Gustafsson.

- De umiddelbare konsekvenser vil nok være begrænsede, men det betyder, at perspektiverne for et meget mere udviklet samarbejde mellem USA og Cuba - især inden for turismen og med mulighed for amerikansk masseturisme i Cuba - indtil videre er bremset noget op.

- Der er lagt op til nogle stærke begrænsninger. Det betyder ikke en total tilbagerulning af åbningen mellem USA og Cuba, men det betyder en opbremsning i forhold til den udvikling, der var sat i gang, siger han.

Donald Trump vil præsentere den nye politik fredag i en tale i Miami. Den vil indeholde strammere regler for turister fra USA, der rejser til Cuba.

Derudover vil den nye politik forbyde stort set alle handler mellem amerikanske virksomheder og cubanske selskaber, der er kontrolleret af militæret.

Det var i 2015, at Cuba og USA genetablerede diplomatiet efter mere end 50 års fjendskab. Det skete blandt andet med åbningen af en amerikansk ambassade i Havana.

Den strammere kurs over for Cuba skyldes, at den nye administration er bekymret for menneskerettighederne i landet.

Jan Gustafsson tror dog ikke, at Trumps nye politik kommer til at få den store politiske effekt i Cuba.

- I USA har man forsøgt lige siden starten af 1960'erne at isolere det politiske system i Cuba ved hjælp af økonomisk embargo. Det er ligesom aldrig rigtig lykkedes.

Han forklarer, at det tværtimod har virket, som om, at jo mere, der blev presset på fra USA's side, jo mere var den cubanske regering i stand til at samle en stor del af befolkningen omkring sig.

- Fordi det er jo ikke bare et socialistisk styre, man har i landet. Det er også et meget nationalistisk styre, som lægger meget stor vægt på, at Cuba er en selvstændig stat - ikke mindst over for USA. Så jeg tror ikke, at det får den store politiske effekt, siger han.

  • Cuba US Immigration
    Det var i 2015, at der blev åbnet en amerikansk ambassade i Havana, Cubas hovedstad. Her ses biler kører forbi ambassaden, 12. januar 2017. Foto: /ritzau/AP/Ramon Espinosa
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele