Annonce
Udland

Eksperter: EU-domstol vil beskytte flyrejsendes privatliv

EU-Domstolen har onsdag underkendt en aftale mellem EU og Canada om udveksling af data om flypassagerer. Det kommer til at få betydning for lignende aftaler med USA og Australien, vurderer to juridiske eksperter. Foto: Free/Bombardier

Domstol siger ifølge eksperter fra over for vidtgående udveksling af data om flyrejsende mellem EU og Canada.

EU-Domstolen trækker en streg i sandet i forhold til indsamling af oplysninger om flypassagerer.

Det vurderer to juridiske eksperter, efter at domstolen onsdag har underkendt en aftale mellem EU og Canada om udveksling af data om flyrejsende.

- EU-Domstolen siger helt grundlæggende, at der overføres for mange oplysninger, at de opbevares i for lang tid, og at de ikke er klart nok defineret, siger adjunkt Ayo Næsborg-Andersen, Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.

Udveksling af de såkaldte PNR-oplysninger - Passenger Name Record - er et led i kampen mod terror og organiseret kriminalitet.

PNR-systemet pålægger luftfartsselskaberne skal udlevere en række oplysninger om passagerer, som flyver mellem EU og Canada. EU har indgået lignende aftaler med USA og Australien.

Det er oplysninger om eksempelvis hvor og hvordan flybilletten er købt, tidligere manglende fremmøde og navne på medrejsende.

Men aftalen mellem EU og Canada er set med EU-Domstolens øjne for vidtgående.

- Domstolen siger, at oplysninger om eksempelvis hvilket måltid, man har bestilt på flyet, og om man har brug for hjælp til håndtering af kørestol, ikke er relevant i forhold til bekæmpelse af terror og organiseret kriminalitet, siger Ayo Næsborg-Andersen.

Professor Peter Blume, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, vurderer, at EU kommer til at justere på aftalen. Og det gælder ikke bare den med Canada, men også aftalerne med USA og Australien.

- Jeg tror, det vil medføre, at EU-Kommissionen også må revidere de to andre aftaler, siger Peter Blume.

Der er intet, der tyder på, at aftalen mellem Canada og EU er mere vidtgående end de to andre aftaler, lyder hans vurdering.

Det er bare den, der er prøvet først ved domstolen, anfører han.

Peter Blume vurderer, at det også vil få betydning for et nyt PNR-register, som EU er ved at stable på benene blandt EU's egne medlemslande.

Jura-professoren er ikke overrasket over udtalelsen fra EU-Domstolen:

- EU-Domstolen er meget orienteret mod borgeres privatlivsbeskyttelse, ofte mere end EU-Kommissionen og nogle medlemsstater. Så det kommer ikke bag på mig, siger han.

På grund af retsforbeholdet står Danmark som udgangspunkt uden for aftalen. Men Danmark forsøger at komme med via en parallelaftale med EU.

  • CS100-SWISS-LARGE1
    EU-Domstolen har onsdag underkendt en aftale mellem EU og Canada om udveksling af data om flypassagerer. Det kommer til at få betydning for lignende aftaler med USA og Australien, vurderer to juridiske eksperter. Foto: Free/Bombardier
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand