Egyptens præsident Mohamed Mursis beslutning om at genindkalde parlamentet, selv om det er blevet opløst af landets forfatningsdomstol, betragtes af eksperter som en udfordring af militærets autoritet.
Analytikere siger, at de ikke havde ventet et enkelt forhold mellem militæret og den islamistiske præsident. De tror samtidig på, at Mursi vil træde varsomt for at undgå en konfrontation.
- Alle regnede med, at det ville ske, men ikke nu, med mindre beslutningen var taget i samråd med militærrådet, men det tvivler jeg på, siger den politiske analytiker Mohamed Khalil i en kommentar til søndagens besked fra præsidenten.
- Det betyder, at han tager den lovgivende magt fra militærrådet og giver den tilbage til parlamentet. Så måske har han i perioden brug for visse love for at styrke regeringen eller for at gennemføre 100-dages-planen, siden han tiltrådte som præsident, siger Khalil.
Møderne i organet, der skal udforme en ny forfatning, er stadig i dets vorden. Det forsinkes af uenigheder mellem liberale, islamister og andre, der ønsker at blande sig i tilblivelsen af den ny egyptiske grundlov.
- Militæret ønskede at opløse parlamentet og det gjorde Det Muslimske Broderskab ikke. Der er nødt til at være et sted, hvor de kan mødes på halvvejen, eller også bliver der dødvande på ubestemt tid, hvis ikke begge sider finder et kompromis, siger Shadi Hamid fra Brookings Doha Center.
- Det kunne være et kortsigtet kompromis, så militæret får, hvad det ønskede - et nyt parlament i de kommende måneder, og islamisterne kan undgå en situation, hvor militæret dominerer den lovgivende myndighed, siger Shadi Hamid.
Der skal holdes parlamentsvalg inden for 60 dage efter, at en ny forfatning er blevet vedtaget af nationen, siger Mohamed Mursis rådgiver Yasser Ali.
/ritzau/Reuters
-
Foto: Khaled Desouki /Scanpix
