Eksperter tvivler på russisk tilbagebetaling i Greenpeace-sag

Rusland vil næppe betale en erstatning til Holland på 40 millioner kroner, sådan som en international voldgiftsret tirsdag har pålagt landet, efter at det tilbageholdt et Greenpeace-skib i 2013.

Det vurderer to danske eksperter i international folke- og havret.

- Rusland har en meget klar juridisk forpligtelse til at betale pengene, siger Poul Hauch Fenger, der er forsvarsadvokat med speciale i folkeret.

- Men det er politisk tvivlsomt, om de kommer til at gøre det.

Der findes nemlig ingen "politimænd" i FN-systemet, der kan tvinge lande til at gøre, som de pålægges.

Russerne har tirsdag aften ikke reageret på afgørelsen fra Den Faste Voldgiftsret.

Men selv om landet har tilsluttet sig domstolen, som dømmer ud fra FN-ret, har det hidtil nægtet at medvirke i processen.

Det sætter landet "i lidt af en catch-22", vurderer orlogskaptajn Kenneth Øhlenschlæger Buhl. Han forsker i havret og folkeret på Forsvarsakademiet.

- Rusland har på den ene side en interesse i at få sagen afsluttet.

- På den anden side vil det, hvis de betaler, indirekte betyde, at de anerkender voldgiftsdomstolens kompetence. Det har de hidtil afvist, siger han.

Greenpeace-skibet Arctic Sunrise, der sejlede under hollandsk flag, blev bordet og bugseret til Murmansk med danske Anne Mie Roer Jensen og 29 andre aktivister for fire år siden.

Det var sejlet mod nord for at protestere mod Gazproms olieboreplatform ved Arktis.

Aktivisterne sad fængslet fra september til december i 2013, og skibet led store skader i russernes varetægt.

I 2015 afgjorde en voldgiftsret, at Rusland brød folkeretten.

Hvis Rusland ender med at se bort fra voldgiftsrettens dom, er det ikke første gang, det er sket. Blandt andet har Kina også valgt at se stort på en dom i striden omkring Det Sydkinesiske Hav.

- Men generelt er det i staternes interesse, at de finder nogle løsninger igennem de mekanismer, som er særligt gældende for havretten, siger Kenneth Øhlenschlæger.

Forsvarsadvokat Poul Hauch Fenger mener, at Rusland kan ende med at bidrage til en meget uheldig tendens:

- Vi har set det på Balkan og i fjernøsten, hvor lande, som tidligere har sagt, de vil acceptere internationale domstole og voldgiftsretters afgørelser, lige pludselig - når en dom går dem imod - ikke vil.

- Det er meget problematisk, fordi det skaber en utryg retssikkerhedsmæssig situation i verden, siger han.

Den Faste Voldgiftsret har hovedsæde i Haag. Høringer i den aktuelle sag har fundet sted i Wien. Voldgiftsretten har 121 medlemmer. Både Rusland og Holland er medlemmer.