Øjenvidner taler om flere dræbte og sårede ved en eksplosion i et hotel i Somalias hovedstad. Målet menes at være en minister og embedsmænd.
En eksplosion rystede Shamo Hotel i Somalias lovløse hovedstad Mogadishu. Ifølge øjenvidner er der flere døde og sårede.
Årsagen til eksplosionen står ikke umiddelbart klart, men øjenvidner siger, at det ser ud til at være et angreb, der havde regeringsembedsmænd og landets minister for højere uddannelse som mål.
/ritzau/Reuters