Annonce
Udland

Ekstrem orkan har kurs mod USA - evakuering er i gang

Et satellitbillede af orkanen Florence. Den har kurs mod det sydøstlige USA og ventes at ramme torsdag med stor kraft. Foto: Ho/Ritzau Scanpix

South Carolinas guvernør beordrer tvangsevakuering af en million indbyggere langs kysten til Atlanterhavet.

Guvernøren i den amerikanske delstat South Carolina har mandag beordret tvungen evakuering af en million indbyggere, inden orkanen Florence rammer USA's østkyst senere på ugen.

Orkanen Florence har mandag udviklet sig til en storm i kategori 4, det næsthøjeste på skalaen.

Men tidligt tirsdag morgen dansk tid lyder prognosen fra amerikanske meteorologer, at den inden for de næste 36 timer vil kunne udvikle sig til en storm i kategori 5.

Orkanen har kurs mod det sydøstlige USA og vil kunne forårsage store ødelæggelser, hedder det.

- Dette er en meget farlig orkan, siger guvernør Henry McMaster i South Carolina på et pressemøde.

- Vi ønsker ikke at risikere et eneste liv i South Carolina i denne orkan, fortæller han ifølge AFP.

Derfor har han givet ordre til evakueringer langs en 320 kilometer lang kyststrækning med start midt på dagen tirsdag. Orkanen ventes at ramme USA's kyst torsdag.

Myndighederne i North Carolina, Virginia og andre delstater langs kysten forbereder sig på at evakuere mange.

Tirsdag morgen dansk tid befinder Florence sig omkring 1750 kilometer øst for Cape Fear i North Carolina. I orkanen er der målt en vindstyrke op til 220 kilometer i timen, oplyser USA's orkancenter.

Florence ventes at passere Bermuda og Bahamas tirsdag og onsdag.

Præsident Donald Trump har mandag aflyst et planlagt massemøde i delstaten Mississippi fredag. Det sker på grund af orkanen, oplyser hans kampagnestab.

Med orkanen kommer der ud over den enorme vindstyrke også store mængder vand.

Hvis den nærmer sig kysten i langsom fart, vil den kunne bringe tropiske regnskyl med sig, der kan ramme helt ind over bjergkæden Appalacherne. Bjergkæden løber bag den amerikanske østkyst.

Det kan udløse eksplosive oversvømmelser og mudderskred over et stort område.

Og meteorologerne tror netop, at Florence vil bremse betydeligt op, inden den rammer USA's østkyst.

- Det er ikke bare kysten, siger lederen af USA's orkancenter, Ken Graham.

- Når et system som dette bremser op, og det bevæger sig virkelig langsomt, så kan noget af nedbøren ramme et godt stykke fra dets centrum, forklarer han.

  • US-WEATHER-ENVIRONMENT
    Et satellitbillede af orkanen Florence. Den har kurs mod det sydøstlige USA og ventes at ramme torsdag med stor kraft. Foto: Ho/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem