Den svenske operasanger Elisabeth Söderström er død, 82 år. Det oplyser hendes familie.
En af Sveriges mest kendt operasangere Elisabeth Olow, tidligere Söderström, er død, 82 år. Det oplyser hendes familie. Hun døde på et hospital i Stockholm fredag formiddag.
Sopranen Elisabeth Söderström debuterede på Drottningholm i Stockholm i 1947. Hun var fast engageret ved operaen i Stockholm mellem 1950 og 1980. Mellem 1993 og 1996 var hun kunstnerisk leder af Drottningholm.
Desuden var hun hofsanger fra 1959.
Trods en strålende karriere forblev hun tro mod operaen i Stockholm.
/ritzau/TT