Annonce
Udland

Eloperatør fyrer direktør efter fatalt strømsvigt i Texas

Usædvanlig kulde og sne ramte i februar Texas og sendte delstaten ud i stor krise. Foto: Bronte Wittpenn/Austin American-/Reuters

Flere end fire millioner mennesker stod uden strøm, da kulden ramte Texas. Nu får eldirektør sparket.

Direktøren for den største operatør af Texas' elnet er onsdag lokal tid blevet fyret efter katastrofale strømsvigt under ekstrem kulde i februar.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Bill Magness har stået i spidsen for Electric Reliability Council of Texas (Ercot) siden 2016, men efter voksende pres må Magness forlade organisationen.

I ti dage i februar blev Texas ramt af en usædvanlig lang periode med meget lave temperaturer.

Flere end fire millioner mennesker mistede strømmen, da det stod værst til, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Omkring 70 dødsfald er ifølge nyhedsbureauet AFP blevet tilskrevet kulden. Men det præcise tal kendes ikke. Visse andre medier melder om lavere tal.

Kritikken af Ercot har blandt andet lydt, at den katastrofale elkrise langtfra kom uden varsel.

Texas oplevede således under en lignende periode med ekstrem kulde i 2011, at tre millioner mennesker mistede strømmen.

Texas' justitsminister, republikaneren Ken Paxton, håber, at der med en ny ledelse kan blive rettet op på problemerne.

- Ercots beslutning om at fyre direktør Bill Magness er et signal om, at de tager ansvar for den katastrofe, som ramte vores delstat for to uger siden, siger Paxton i en Twitter-udtalelse.

- Denne beslutning giver mulighed for, at nye ledere mere effektivt kan forberede og målrette statens ressourcer, når farligt vejr rammer, tilføjer han.

Magness skal ifølge AP stå i spidsen for virksomheden i to måneder i en overgangsperiode.

Ercot bliver for tiden undersøgt af et undersøgelsesudvalg i Repræsentanternes Hus for organisationens mangel på forberedelse på det dårlige vejr, der medførte kaotiske tilstande i delstaten.

Her måtte hospitaler køre på strøm fra generatorer, og vand blev kørt ind for at fylde store beholdere op.

Sprængte vandrør og andre problemer i kulden medførte også, at store dele af vandnettet brød sammen.

  • A man walks to his friend''s home in a neighbourhood without electricity as snow covers the BlackHawk neighborhood in Pflugerville
    Usædvanlig kulde og sne ramte i februar Texas og sendte delstaten ud i stor krise. Foto: Bronte Wittpenn/Austin American-/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand