Annonce
Udland

En fjerde kvinde beskylder Mr. Big for seksuelt overgreb

Den i dag 67-årige Chris Noth er i øjeblikket aktuel i sin gamle rolle som Mr. Big i tv-serien "And Just Like That...", der er en efterfølger til "Sex and the City". (Arkivfoto) Foto: Joel C Ryan/Ritzau Scanpix

Beskyldninger om seksuelle overgreb og voldtægt hober sig op mod Chris Noth fra serien "Sex and the City".

En fjerde kvinde står nu frem og anklager "Sex and the City"-stjernen Chris Noth for seksuelt overgreb.

Ifølge kvinden truede Noth, der spiller Mr. Big i den populære serie, med at "ødelægge hendes karriere", hvis hun fortalte nogen om overfaldet, der skulle være sket i 2002.

Kvinden - sanger og komponist Lisa Gentile - fortæller på en pressekonference torsdag amerikansk tid, at Noth havde insisteret på at følge hende op til hendes lejlighed i New York City.

Her skulle han angiveligt have befamlet hende og tvunget hende til at røre ved ham. Blandt andet hans penis.

- Det lykkedes mig endelig at skubbe ham væk og komme ud af hans greb og råbe: Nej, jeg vil ikke, fortæller Gentile.

- Han blev ekstremt vred og begyndte at råbe og kalde mig en narrefisse og en kælling.

Ifølge Lisa Gentiles advokat, Gloria Allred, vil hendes klient ikke være i stand til at indgive en klage, da beskyldningerne går næsten 20 år tilbage. Dermed falder de for forældelsesfristen.

Torsdag i sidste uge offentliggjorde magasinet The Hollywood Reporter påstande fra to anonyme kvinder, som beskylder den i dag 67-årige Noth for seksuelle overgreb.

Den ene af kvinderne hævder, at Noth voldtog hende i sin lejlighed i West Hollywood i 2004. Kvinden var 22 år på daværende tidspunkt.

Hun måtte efterfølgende på hospitalet for at blive syet med flere sting på grund af skader, som hun ifølge eget udsagn havde pådraget sig under voldtægten.

Ifølge den anden kvinde blev hun som 25-årig i 2015 udsat for et seksuelt overgreb af Chris Noth, da de sammen var taget tilbage til hans lejlighed i New York efter en date.

Fredag fortalte en tredje kvinde til webmediet The Daily Beast, at Noth overfaldt hende i New York City i 2010, da hun var 18 år.

Mandag offentliggjorde "Sex and the City"-stjernerne Sarah Jessica Parker, Kristin Davis og Cynthia Nixon en udtalelse, hvor de udtrykker støtte til de kvinder, der er stået frem.

Chris Noth benægter beskyldningerne og siger, at møderne skete med "samtykke". Han kalder anklagerne "kategorisk falske".

Noth er i øjeblikket aktuel i sin gamle rolle som Mr. Big - eller John James Preston - i tv-serien "And Just Like That...", der er en efterfølger til "Sex and the City".

  • Den i dag 67-årige Chris Noth er i øjeblikket aktuel i sin gamle rolle som Mr. Big i tv-serien "And Just Like That...", der er en efterfølger til "Sex and the City". (Arkivfoto) Foto: Joel C Ryan/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission