Annonce
Udland

En person er fundet død i husruin i norsk jordskred

Jordskreddet er sket i et område med en særlig type ler, som findes i blandt andet Norge, Sverige og Finland. Når den type ler bliver overbelastet, kan der forekomme jordskred, som tilfældet er i Gjerdrum. Foto: Ntb/Reuters

Ni personer er fortsat savnet efter jordskred i Gjerdrum, Norge. En person er fredag fundet død.

Redningsmandskab har fundet en død person i jordskreddet i Ask i Gjerdrum, Norge.

Det oplyser politiet fredag eftermiddag ifølge det norske medie NRK.

Det er den første omkomne i forbindelse med jordskreddet.

De pårørende er ifølge politiet ikke underrettet endnu.

- Vi ønsker ikke at sige noget om køn eller alder, siger indsatsleder Roy Alkvist.

Ni personer er fortsat savnet. Der er tale om både kvinder, mænd og børn.

Politiet siger, at der er stor sandsynlighed for, at de savnede befinder sig i området for skreddet.

Jordskreddet fandt sted tidligt onsdag morgen. Siden da er skredområdet blevet større og større og har revet flere huse med sig ned.

Det norske nyhedsbureau NTB rapporterer, at den omkomne er fundet i en husruin i jordskreddet.

Sundhedsvæsenet i Gjerdrum oplyser efter nyheden om den omkomne til NRK, at man fortsat har tro på at finde overlevende i skreddet.

- Nu har vi fundet en omkommet. Men vi tror stadig, at vi vil finde overlevende, siger indsatsleder Bjørn Nuland.

- Det bliver vi ved med, indtil vi får andre medicinske vurderinger, eller til at man har gennemsøgt skredområdet tilstrækkeligt.

Han oplyser, at sundhedsvæsenet er forberedt til at tage imod eventuelle overlevende.

Gjerdrum ligger cirka 20 kilometer nordøst for Norges hovedstad, Oslo.

Tidligere fredag blev redningsmandskab sendt ind i selve skredområdet for at lede efter overlevende. Det har ikke været muligt tidligere på grund af de farlige forhold. De har også hunde med sig til at hjælpe med opgaven.

Der bliver også brugt varmesøgende kameraer og droner til at lede efter mennesker. Redningsindsatsen vil fortsætte hele fredagen.

Jordskreddet er sket i et område med en særlig type ler, som findes i blandt andet Norge, Sverige og Finland. Når den type ler bliver overbelastet, kan der forekomme jordskred, som tilfældet er i Gjerdrum.

Når leret bliver overbelastet, mister det sin styrke og flyder som væske, skriver avisen Aftenposten.

Link til historien hos NRK
  • A aerial view of the landslide area in Ask
    Jordskreddet er sket i et område med en særlig type ler, som findes i blandt andet Norge, Sverige og Finland. Når den type ler bliver overbelastet, kan der forekomme jordskred, som tilfældet er i Gjerdrum. Foto: Ntb/Reuters
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde