USA's præsident Obama fejrer torsdag sin 50-års fødselsdag. Arbejdspresset har sat sit præg på fødselaren.
Det korte, sorte hår har fået en grå tone. Arbejdspresset er enormt for præsident Barack Obama, der har måttet styre USA gennem den værste økonomiske krise siden 1930'erne.
Det er den farvede dreng fra Hawaii - søn af en hvid mor og en sort far - der torsdag fejrer sin 50-års fødselsdag i Det Hvide Hus. Barack Obama har været USA's præsident i lidt over to et halvt år.
I sin tid i Det Hvide Hus har han igen og igen måttet lægge øre til, at han ikke er rigtig amerikaner, at han som "udlænding" ikke har ret til at være USA's præsident, og at han er muslim.
Folk med fornuften i behold ved, at det er usandt. Men i dagens politiske klima i USA lader mange af hans politiske modstandere løgnehistorien hænge og svæve frit i luften uden at tage afstand.
Mange, mange sorte i USA støtter Obama, selv om hans politik er drevet længere mod højre i hans tid i Det Hvide Hus. En del opfatter de ufine angreb på Obama som racisme.
Ikke desto mindre er hans popularitetstal fortsat pæne. Det er på trods af en arbejdsløshed i underkanten af 10 procent, et sammenbrudt boligmarked, voksende fattigdom og en svimlende gæld. Det meste af det er arven fra hans forgænger, republikaneren George W. Bush, som han har forsøgt at rette op på. Men han er ikke nået langt.
Obama kan se tilbage på to store reformer - en bankreform og en sundhedsreform. Den sidste kaldes den vigtigste reform i USA siden 1960'erne.
Men begge lovprojekter er under hårdt angreb fra Republikanerne, der er blevet radikaliseret af den såkaldte Tea Party-bevægelse.
Det er en tydeligt frustreret præsident, som har svært ved at få lovgivning gennem Kongressen. Senest har den politiske strid om det amerikanske gældsloft fået ham til at tale om et "dysfunktionelt" demokrati.
Respekten for Obama er til gengæld stor ude i verden.
Hans målrettede forsøg på at trække USA ud af krigene i Irak og Afghanistan og hans satsning på internationalt diplomati anerkendes. Ligeledes nikkes der bifaldende til aftalen mellem USA og Rusland om at reducere antallet af langtrækkende atomvåben. Men han har ikke kunnet leve op til ambitionen om at løse den israelsk-palæstinensiske konflikt.
Alligevel valgte Nobel-komiteen i Oslo i 2009 at tildele ham fredsprisen. Det var en ydmyg præsident, der modtog den med ordene, at han måske ikke havde fortjent den.
/ritzau/