Annonce
Udland

Endnu en kvinde retter sexanklager mod Kavanaugh

Præsident Trumps nominerede til den ledige post i USA's højesteret, dommer Brett Kavanaugh, forlader sit hus i Maryland tirsdag, mens han prøver at skærme sig mod fotografernes kameraer bag en paraply. Foto: Jim Bourg/Reuters

Højesteretskandidat drak tæt og befamlede pigerne til fester i 1980'erne, siger kvinde, der nu står frem.

En tredje kvinde står onsdag frem med anklager om, at højesteretskandidat Brett Kavanaugh i sin ungdom opførte sig stærkt upassende over for personer af det modsatte køn.

Blandt andet skal Kavanaugh have "drukket tæt" og have "befamlet og taget fat i piger uden deres samtykke".

Anklagerne kommer frem i en udtalelse, som kvindens advokat, Michael Avenatti, har offentliggjort på Twitter.

Brett Kavanaugh siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han aldrig har forulempet en kvinde seksuelt.

Han understreger også, at han ikke vil lade sig skræmme til at trække sin nominering og kalder beskyldningerne "smædekampagne i sidste øjeblik".

Specifikt om de seneste beskyldninger siger Kavanaugh:

- Det er latterligt og kommer lige i tusmørketimen. Jeg aner ikke, hvem det er, og dette er aldrig sket.

Kvinden, Julie Swetnick, siger, at hun deltog i flere end ti fester i Washington-området i perioden 1981-1983. Ved flere tilfælde oplevede hun Kavanaugh være seksuelt nærgående og fysisk aggressiv over for piger, der var til stede.

Han skal blandt andet have gnedet sig op af nogle piger og have forsøgt at tage deres tøj af, skriver Swetnick.

- Jeg har også oplevet ham være verbalt grov over for piger ved at give dem rå, seksuelle kommentarer, der skulle nedgøre, ydmyge og bringe dem i forlegenhed, udtaler kvinden.

Angiveligt var den nu 53-årige Kavanaugh også til stede ved en fest, hvor kvinden blev offer for en gruppevoldtægt. Det skete i 1982.

Kvinden hævder, at hun har set Kavanaugh stå i kø uden for et af de værelser, hvor andre piger blev udsat for det samme.

Swetnick skriver i sin udtalelse, at Kavanaugh var en af flere personer, som ved disse fester var med til at hælde alkohol og/eller stoffer i en punch.

Formålet var ifølge kvinden at gøre pigerne til disse fester så påvirkede, at de ikke vidste, hvad de gjorde, eller ikke var i stand til at sige nej, skriver Swetnick i udtalelsen.

Kvinden tilføjer, at hun kender til vidner, der kan bekræfte hendes oplysninger.

Hun retter ingen konkrete beskyldninger mod Kavanaugh for at have forulempet hende personligt, ligesom det ikke fremgår, om han faktisk skal have deltaget i de påståede gruppevoldtægter.

To andre kvinder er i de seneste uger stået frem og har sagt, at Kavanaugh forulempede dem seksuelt.

En af dem siger, at hun blev forsøgt voldtaget af Kavanaugh. Hun var 15 år og han 17, og de gik på den samme privatskole.

USA's præsident, Donald Trump, kaldte mandag sexanklagerne mod Brett Kavanaugh for "fuldstændigt politisk".

  • Supreme Court nominee Judge Kavanaugh leaves his house as U.S. Marshalls try to hide him from cameras with an umbrella in Chevy Chase, Maryland
    Præsident Trumps nominerede til den ledige post i USA's højesteret, dommer Brett Kavanaugh, forlader sit hus i Maryland tirsdag, mens han prøver at skærme sig mod fotografernes kameraer bag en paraply. Foto: Jim Bourg/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen