Annonce
Udland

Enigt udvalg vil ophæve DF'ers immunitet i sag om tv-kamera

Retsudvalget i Europa-Parlamentet har mandag på et lukket møde indstillet, at politikeren Jørn Dohrmanns retlige immunitet ophæves. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I 2017 tiltvang Jørn Dohrmann sig et tv-kamera, og mandag har udvalg indstillet at ophæve hans immunitet.

Retsudvalget i EU-Parlamentet har mandag på et lukket møde indstillet, at politikeren Jørn Dohrmanns (DF) retlige immunitet ophæves.

Det var ventet, at udvalget ville nå til den beslutning, og den danske politiker har selv ønsket, at retten i Danmark skal tage stilling til en hændelse i 2017, da han frivristede kameraet fra en tv-fotograf.

- Det er godt, at der endelig kommer skred i sagen, så man kan få den afklaret, siger Jørn Dohrmann i en reaktion på indstillingen.

Den formelle beslutning om at ophæve et medlems immunitet afgøres ved en afstemning i EU-Parlamentets plenarsamling. Det sker ved simpelt flertal.

Men da politikeren selv har lagt op til, at han ønsker immuniteten hævet, er der næppe tvivl om, at det også vil ske i næste uge i Strasbourg.

Jørn Dohrmann er tilfreds med, at retsudvalget i parlamentet mandag har indstillet at ophæve hans parlamentariske immunitet.

Mandagens beslutningen udspringer af, at Justitsministeriet sidste år sendte en anmodning til EU-Parlamentet om at hæve DF'erens immunitet.

Baggrunden var en episode i 2017, da Dohrmann med magt tog et kamera fra en tv-fotograf, som måtte have politiets hjælp til at få kameraet igen.

Når en sådan anmodning modtages i parlamentet, meddeles den medlemmerne af formanden.

Derpå sendes den videre til retsudvalget, som efter en høring udarbejder en indstilling og stemmer om den. Det er det, der er sket mandag.

Via udvalgsarbejdet er det fremgået, at anklagemyndigheden vil rejse tiltale for hærværk, ulovlig tvang og brugstyveri.

I forbindelse med en dokumentarudsendelse tog tv-fotografen Birger Lund i april 2017 til Dohrmanns bopæl i Vamdrup for at filme dækbilleder til brug for udsendelsen.

Det førte til en korporlig kontrovers. Dohrmann tiltvang sig med magt tv-kameraet fra Birger Lund.

- Jeg mener helt klart, at en journalist ikke skal rende rundt på privat grund. Jeg synes, at det er dybt krænkende, at min familie skal inddrages i sådan en sag. Det bryder jeg mig ikke om, siger Dohrmann.

Ifølge advokat Tyge Trier, som repræsenterer Birger Lund, var tv-fotografen ikke inde på parlamentarikerens grund. Birger Lund stod ifølge advokaten på offentlig vej omkring 80 meter fra Dohrmanns ejendom.

- Det var fuldt lovlig og sædvanligt arbejde for en tv-fotograf, siger Tyge Trier.

I godt halvandet år har jurister fra Rigsadvokaten, Statsadvokaten i Viborg og den stedlige politikreds bakset med den retlige vurdering af sagen uden at ytre en lyd om en eventuel sigtelses karakter.

- Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor det har taget så lang tid, siger Jørn Dohrmann.

Stemmer EU-Parlamentet i næste uge for at hæve den danske parlamentarikers immunitet, kan sagen indledes i det danske retssystem.

Dansk Folkeparti kalder det en formalitet, som var ventet, og partiet har ikke yderligere kommentarer.

  • Dansk Folkeparti Årsmøde starter i Herning Kongrescenter
    Retsudvalget i Europa-Parlamentet har mandag på et lukket møde indstillet, at politikeren Jørn Dohrmanns retlige immunitet ophæves. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen