Erdogan har spinkelt håb om ny styreform efter valg

Der er meget på spil, når tyrkerne søndag går til valg for at sammensætte et nyt nationalt parlament i Ankara.

Det ledende Retfærdigheds- og Udviklingspartiet, AKP, som er grundlagt af præsident Recep Tayyip Erdogan, går efter at sikre to tredjedele af stemmerne for dermed at kunne sætte gang i en proces mod at ændre landets forfatning.

AKP ønsker at erstatte den nuværende parlamentariske styreform med en præsidentiel, hvorved parlamentet - af nogle - frygtes forvandlet til en folkeforsamling uden magt som det kendes fra eksempelvis Egypten.

For at sætte gang i processen og sende en sådan forfatningsændring til folkeafstemning skal Erdogans parti have 330 sæder i parlamentet.

Det kan komme til at knibe, hvis man tror målinger fra flere nationale institutter, som ifølge al-Jazeera giver AKP et sted mellem 41 og 47 procent af stemmerne.

Mest interessant er det måske, at det prokurdiske parti HDP ifølge instituttet Sonar står til 10,4 procent opbakning, hvilket vil betyde, at partiet kommer over den i Tyrkiet meget høje spærregrænse på 10 procent.

Regeringspartiet med Erdogan har bekriget HDP op til valget og beskyldt det for at være "støttet af terrorister" med henvisning til Det Kurdiske Arbejderparti, PKK.

Kommer HDP i parlamentet sikrer partiet 50 sæder og skubber den parlamentariske balance.

Tidligere udenrigsminister og folketingsformand Mogens Lykketoft (S) mener imidlertid, at kurdisk repræsentation i parlamentet i Ankara kan føre til forsoning mellem regeringspartiet og kurderne.

- Man kan sagtens forestille sig, at kurderne vil give Erdogan større magt mod så til gengæld at få en egen form for regionalt selvstyre. Det giver Erdogan en enestående mulighed for forsoning med kurderne, siger Lykketoft.

Recep Tayyip Erdogan, som var premierminister i mere end et årti, blev sidste år den første tyrkiske præsident, som er valgt af folket - og ikke parlamentet.

Før det havde han sørget for, at præsidentposten får større beføjelser, så der ikke længere er tale om en ceremoniel post, men i realiteten den politiske toppost.

Erdogan mangler dog formelt set at tage skridtet mod et præsidentstyre, og det kræver en ændring af forfatningen.