Flere lande sætter fokus på massedrab på armeniere i forbindelse med 100-året, men præsident nægter at lytte.
Regeringen i Ankara nægter at anerkende, at der skulle være sket et folkedrab på armeniere for 100 år siden i Det Osmanniske Rige, det nuværende Tyrkiet, og præsidenten gider ikke høre mere om det.
Recep Tayyip Erdogan siger, at alle kommentarer fra EU-Parlamentet om Armenien "vil glide ind ad det ene øre og ud ad det andet."
Paven omtalte forleden "det armenske folkedrab", og i København opstilles midlertidigt et mindesmærke i anledning af 100-året.
EU-Parlamentet skal senere onsdag debattere en resolution, der skal markere 100-året for de blodige begivenheder.
- Uanset hvilken beslutning, de måtte tage, vil den glide ind ad det ene øre og ud ad det andet, siger Erdogan onsdag før en rejse til Kasakhstan.
Armenierne siger, at osmannerne dræbte 1,5 millioner armenierne.
Paven antændte for alvor vreden i Tyrkiet, da han forleden omtalte "det første folkemord i det 20. århundrede".
Siden kom Nazitysklands massedrab på jøder, og sovjetdiktatoren Josef Stalins forbrydelser mod sit eget folk.
Tyrkiet afviser ikke, at mange armeniere blev dræbt, men siger, at også mange tyrkere blev dræbt. Regeringen fastslår, at der var tale om krig.
Deportationerne skete ifølge Tyrkiet af sikkerhedsårsager.
Der er talrige beskrivelser af de dødsmarcher, som hundredtusinder af armeniere blev sendt ud på. Mange døde af sult undervejs.
Tyrkiet siger, at kun mellem 300.000 og 500.000 armeniere døde, og at de på linje med tyrkere blev ofre for volden og fattigdommen under Første Verdenskrig.
Den tyrkiske regering har tidligere reageret voldsomt på beskyldninger om, at tyrkere stod bag det første massedrab i moderne historie.
Da den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk i 2005 sagde til en schweizisk avis, at ingen vil sige sandheden om de hundredtusinder af døde armeniere, blev han stævnet af tyrkiske nationalister for at bagvaske den tyrkiske nation.