Annonce
Udland

Erdogan lover hård kurs over for Danmark og europæere

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, giver et løfte om at stå fast over for Danmark og flere andre europæiske lande op til en folkeafstemning i landet til april. Foto: AP/Kayhan Ozer

Op til folkeafstemning i Tyrkiet lover landets præsident at stå fast over for indflydelse fra lande i Europa.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, kritiserer igen Danmark og en række andre europæiske lande for at have forhindret tyrkiske ministre i at føre valgkamp op til en folkeafstemning i Tyrkiet i april.

- Lad dem forsøge at forhindre ministrene. Uanset om det er tyskere, hollændere, østrigere, schweizere, belgiere eller danskere, så skal I vide, at jeres præsident står fast og vil blive ved med at stå fast.

Det sagde præsidenten ifølge mediet Al Jazeera lørdag i en tale i forbindelse med en mindehøjtidelighed for Første Verdenskrig.

Søndag supplerer Erdogans talsmand i et interview med tv-stationen CNN Türk med at sige, at tyrkiske ministre muligvis vil forsøge at holde flere vælgermøder i Tyskland forud for folkeafstemning 16. april.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Tyrkiet har de seneste uger ligget i diplomatisk strid med blandt andet Tyskland og Holland, der har aflyst vælgermøder med tyrkiske ministre.

I Danmark har statsminister Lars Løkke Rasmussen bedt Tyrkiets premierminister, Binali Yildirim, om at udskyde et planlagt besøg. Besøget skulle have fundet sted søndag og mandag.

Erdogan fastholdt i sin tale lørdag, at et af målene med den forfatningsændring, der er til folkeafstemning, er at afskaffe premierministerposten, så præsidenten vil få mere magt.

For det vil være de rette rammer, hvor Tyrkiet kan udvikle sig økonomisk, mener Erdogan.

Præsidenten skærper også sine tidligere udtalelser om, at han vil genindføre dødsstraf efter det fejlslagne kupforsøg 15. juli sidste år.

- Parlamentet vil gøre det nødvendige i forhold til jeres krav om dødsstraf efter folkeafstemningen, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP til forsamlingen, der svarede med højlydt jubel.

Idéen om at genindføre dødsstraf er blevet mødt med protester og advarsler fra flere europæiske lande. Det går imod betingelserne for Tyrkiets nuværende medlemskab af Europarådet og ønske om at komme med i EU.

Ifølge Erdogan vil dødsstraffen bringe retfærdighed til familierne til dem, der blev dræbt i forbindelse med kupforsøget.

Præsidenten siger, at han vil underskrive en lov om dødsstraf uden tøven, når parlamentet har vedtaget den efter folkeafstemningen.

  • Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, giver et løfte om at stå fast over for Danmark og flere andre europæiske lande op til en folkeafstemning i landet til april. Foto: AP/Kayhan Ozer
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission