Annonce
Udland

Estland hævder at have standset russisk hybridoperation

Estlands premierminister, Kaja Kallas, meddeler tirsdag, at landet har afværget en "hybridoperation", som Rusland angiveligt står bag. (Arkivfoto). Foto: Pool/Reuters
Estisk sikkerhedstjeneste mener at have fundet de personer, der sidste år udøvede hærværk mod ministers bil.

Estland hævder at have bremset en "hybridoperation" fra russiske sikkerhedstjenester på estisk territorium.

Det skriver landets premierminister, Kaja Kallas, på det sociale medie X.

- Vi ved, at Kreml retter angreb mod alle vores demokratiske samfund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores svar: vær åben, og afslør deres metoder. Det er vejen til at afskrække skadelige handlinger og gøre os modstandsdygtige, skriver hun.

Ifølge det estiske medie ERR er ti personer anholdt. Seks af dem er varetægtsfængslet.

Mediet skriver, at de mistænkte blev anholdt i Estland mellem december og februar. De seneste anholdelser blev foretaget i sidste uge.

Ifølge den estiske sikkerhedstjeneste ISS har formålet med operationen været at "plante frygt og skabe spændinger i det estiske samfund".

Artikel fra ERR

ERR skriver, at de mistænkte menes at have udført forskellige opgaver på opdrag fra Rusland. De skal for eksempel have indsamlet information med henblik på at udføre angreb samt udført hærværk.

De skal blandt andet have smadret vinduer i biler tilhørende indenrigsminister Lauri Läänemets og en journalist. Det skete sidste år.

I december var der indbrud i Läänemets' private bil, som også blev brugt af hans partner. De fleste vinduer var smadret, mens andre biler parkeret i nærheden ikke var rørt, skriver ERR.

Også monumenter er blevet vandaliseret.

ISS' generaldirektør Margo Palloson siger til ERR, at der er én ting at sige til dem, der forsøger at skade Estland:

- Før eller senere fanger vi dem, der forsøger at true Estlands nationale sikkerhed.

Der er tale om indledende efterforskning, som vil blive fulgt op af en retssag, siger statsanklager Triinu Olev ifølge ERR.

Fordi retsprocessen er i gang, er det ikke muligt at løfte sløret for flere detaljer.

Estlands udenrigsminister vil indkalde Ruslands chargé d'affaires, Lenar Salimullin, til en samtale om hybridoperationen.

Det er tredje gang for Salimullin på en uge.

14. februar blev han kaldt til samtale, fordi Kaja Kallas var blevet erklæret efterlyst af de russiske myndigheder. Mandag var han indkaldt i forbindelse med den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyjs død.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Estonia''s Prime Minister Kallas and France''s President Macron meet in Paris
    Estlands premierminister, Kaja Kallas, meddeler tirsdag, at landet har afværget en "hybridoperation", som Rusland angiveligt står bag. (Arkivfoto). Foto: Pool/Reuters
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem