Annonce
Udland

EU-afstemning udsat til torsdag

Det islandske parlament vil torsdag middag afgøre, om regeringen skal indlede forhandlinger om optagelse i EU.

Først ved middagstid torsdag vil Islands nationalforsamling, Altinget, stemme om, hvorvidt regeringen skal indlede forhandlinger om optagelse i EU. Det sker efter en to timer lang fremlæggelse af partiledernes synspunkter.
Efter planen skulle parlamentarikerne have stemt onsdag aften, men da var talelysten efter tre dages diskussioner endnu ikke stilnet af, hvorfor det blev besluttet at udskyde afgørelsen yderligere et halvt døgn, oplyser avisen Morgunbladid på sin webside.
Da den ny islandske koalitionsregering blev udpeget i februar, var EU-spørgsmålet en varm kartoffel. Statsminister Jóhanna Sigurdardóttirs socialdemokratiske Samfylkingin var for medlemskab, mens de socialistiske Venstregrønne overvejende var imod. Det eneste, de to regeringspartier kunne blive enige om i det spørgsmål, var, at de er uenige. Det har også gjort sig gældende efter valget 25. april.
Senest har fem venstregrønne medlemmer af Altinget meddelt, at de ville stemme imod, og det har sat gang i spekulationer om regeringens fremtid, hvis afstemningen ender med et nej. Dog ser det ud til, at der vil være et lille flertal for, at Island kan indlede optagelsesforhandlinger med EU.
EU-medlemskab har delt de cirka 320.000 islændinge. Meningsmålinger i maj viste, at 61 procent går ind for optagelsesforhandlinger, mens 30 procent er imod. Tallene ser dog helt anderledes ud, når det gælder et egentligt islandsk medlemskab. Her er befolkningen delt i to lige store dele.
Medlemskab af EU var stort set ikke på den politiske dagsorden i Island, før landet på grund af nogle få finansfantasters spekulationer var på randen af en statsbankerot i efteråret 2008. Siden da er mange begyndt at se et medlemskab af EU og indførelsen af euro som valuta som en hjælp til at komme økonomisk på fode igen.


/ritzau/




Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem