EU-indgreb mod chatbots kan være to år undervejs

Europa-Parlamentet har taget et stort skridt nærmere en regulering af chatrobotter, som ChatGPT.

På et udvalgsmøde torsdag har parlamentet truffet afgørelse om sin indstilling til den såkaldte AI Act, der skal regulere kunstig intelligens.

Men der vil fortsat gå et til to år, før lovgivningen er endelig vedtaget og gældende. Det siger Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet Christel Schaldemose, der gerne havde set et hurtigere indgreb.

- Til at begynde med tænkte folk, at chatbots ikke er så farlige. Men der er nogle udfordringer med dem, som gør, at der er brug for at få dem reguleret, siger Christel Schaldemose.

Hun peger på, at der kan være skævheder i det datagrundlag, som chatbots svarer ud fra. Men endnu værre kan chatbots også give bekymrende råd til både børn og voksne:

- Vi har set, at nogle chatbots har været meget aktive i forhold til at opfordre personer til at blive skilt. Eller til at opfordre børn til at tage overnatning med ældre mænd. Så der er virkelig nogle udfordringer, siger Christel Schaldemose.

Det er årsagen til, at EU-Parlamentet har arbejdet på at få chatbots med i AI Act. Det skal sikre, at brugerne trygt kan kaste sig ud i at stille spørgsmål til den kunstige intelligens, siger Christel Schaldemose.

Afstemningen torsdag betyder, at AI Act nu skal tages op på EU-Parlamentets plenarsamling i juni. Men en aftale ventes tidligst i slutningen af året. Og derefter skal den godkendes.

- Der er et klart ønske om, at det skal træde i kraft hurtigt. Men vi rider ikke samme dag, som vi sadler i EU. Så inden lovgivningen vil gælde, så taler vi formentlig om et år til to år fra nu. Det er lang tid, siger Christel Schaldemose.

Chatbots er dog ifølge en kilde med indsigt i lovgivningen allerede nu omfattet af reglerne i Digital Service Act, hvis de indgår i en egentlig digital platform. Det gælder eksempelvis Snapchats omdiskuterede My AI.

EU-Parlamentet lægger desuden op til, at medlemslandene skal kunne lave egen lovgivning, hvis AI skal bruges på arbejdspladserne til afgørende beslutninger om at hyre, fyre, forfremme eller overvåge medarbejdere.

- Vi foreslår også, at man skal forhandle med medarbejderne, inden man indfører højrisiko kunstig intelligens på en arbejdsplads, siger Christel Schaldemose.

Hos Dansk Industri (DI) ser man positivt på, at kunstig intelligens nu bliver reguleret på EU-plan frem for, at alle 27 EU-lande laver deres egne, nationale lovgivninger.

Til gengæld er digitaliseringspolitisk chef i DI, Andreas Holbak Espersen, bekymret for, at forslaget vil stille "skrappe" krav til virksomheder, som bruger kunstig intelligens, der klassificeres som høj risiko. Det kan være selvkørende biler eller AI i rekruttering.

- Hvis virksomheder ikke efterlever de kommende krav, kan det resultere i enorme bøder.

- Man bør derfor fra EU's side være yderst varsom med, hvad der defineres som høj risiko anvendelse af kunstig intelligens, siger Andreas Holbak Espersen.

/ritzau/