EU's medlemslande er snart klar med en række nye, skrappe krav til virksomheder, der borer efter olie og gas på det åbne hav.
Det nye direktiv for offshore sikkerhed er en direkte udløber af USA's værste offshore oliekatastrofe med eksplosionen i 2010 på den BP-drevne boreplatform Deepwater Horizon i USA.
11 blev dræbt, og olien strømmede ud i Den Mexicanske Golf i tre måneder.
Ifølge en aftale, der i praksis er forhandlet på plads i EU-systemet, skal offshore-virksomheder i EU i fremtiden blandt andet præsentere konkrete, detaljerede katastrofeplaner, før de kan få tilladelse til at søge eller bore efter gas og olie.
Det vil også blive et krav, at virksomhederne på forhånd grundigt beskriver både deres boreudstyr, de mulige risici og deres plan for at beskytte arbejderne, ligesom de skal have både præcise ulykkesplaner og generelle forebyggelsesplaner.
Virksomhederne skal blandt andet vise, at de har "tilstrækkelige fysiske, menneskelige og økonomiske ressourcer til at begrænse og rette op på følgerne af en større ulykke".
Og myndighederne i medlemslandene skal ikke længere kunne give licens til offshore-projekter, før ansøgeren har dokumenteret, at de kan opfylde alle erstatningskrav, der måtte opstå som følge af deres aktiviteter.
EU's medlemslande har onsdag bekræftet den aftale, de i sidste uge forhandlede på plads med EU-Parlamentet og kommissionen. Direktivet ventes endeligt vedtaget senest til maj. Derefter skal de nationale lovgivninger rettes ind efter de nye mindstekrav.
Miljøorganisationen Greenpeace har allerede hyldet aftalen som en mulighed for at begrænse eller helt stoppe olieboringer i det sarte arktiske miljø, fordi det kan blive svært at lave katastrofeplaner for farvande med lange nætter, isdække og uroligt hav.
- Aftalen går noget af vejen for at sikre, at olieselskaber tænker sig ekstra godt om, før de kaster sig ud i risikable eventyr i Arktis. Desværre er der dog stadig også for meget manøvrerum i gennemførelsen, siger Greenpeaces klimachef, Joris den Blanken.
/ritzau/