Annonce
Udland

EU-Kommission beklager tiltag mod fuskfirmaer: Det er uhørt

EU-Kommissionen bremser EU's vejpakke, efter at den var faldet på plads. - Det er fuldstændig uhørt. Det er så meget uhørt, at jeg vil kalde det mærkværdigt. Jeg forstår det simpelthen ikke, siger europaparlamentariker Marianne Vind (S). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En del af vejpakken, der skulle stoppe postkasseselskaber, er i konflikt med klimaplan, mener EU-Kommissionen.

De jublede i vest, og de skummede af vrede i øst, da EU-Parlamentet og EU-landene i sidste uge blev enige om EU's vejpakke. Den skulle blandt andet sætte en stopper for postkasseselskaber i transportsektoren.

Men EU-Kommissionen, som altid deltager i sådanne trilogforhandlinger, har overraskende valgt at tage afstand fra en del af aftalen - efter at forhandlingerne var afsluttet.

- Vi må se, om vi er nødt til at fremsætte lovforslag, som kan forbedre disse to elementer, så de er på linje med den grønne aftale, siger en talsmand for EU-Kommissionen.

Kommissionen vil igangsætte en konsekvensanalyse. Hvis den bekræfter, hvad den nye transportkommissær allerede har konstateret, nemlig at aftalen skaber blandt andet klimaproblemer, vil man fremsætte forslag om at få de dele af vejpakken ændret.

Foreløbig fortsætter processen dog med formelt at vedtage den vejpakke, som blev annonceret i sidste uge. Det sker på møder mellem EU-landene i denne uge.

Det er en chokerende drejning for flere EU-parlamentarikere. Blandt dem er Marianne Vind (S), som har fulgt processen tæt.

- Det er fuldstændig uhørt. Det er så meget uhørt, at jeg vil kalde det mærkværdigt. Jeg forstår det simpelthen ikke, siger Vind.

Hun venter et ekstraordinært møde i transportudvalget enten onsdag eller torsdag i Strasbourg.

Sagen handler om, at man på trepartsmødet indgik en aftale. Som led i den skulle lastbiler hver ottende uge vende tilbage til deres hjemland. Det skulle sætte en stopper for postkasseselskaber, som er et problem i sektoren.

EU-Kommissionen beklager ifølge næstformand Valdis Dombrovskis, at EU-Parlamentet og EU-landene har indgået en aftale, hvori der indgår elementer, som ikke er i overensstemmelse med EU's store klimaplan.

Han argumenterer, at det kan føre til unødig CO2-udledning, hvis der er et krav om, at lastbiler skal vende hjem. De risikerer at køre med tomme lastrum, siger han.

Kommissionen vil derfor ifølge Dombrovskis - om nødvendigt - "udøve sin ret" til at foretage en konsekvensanalyse og derpå "fremsætte målrettede forslag, før de to love træder i kraft".

- Seriøse gode transportfirmaer vil da aldrig nogensinde køre med en tom lastbil. De er supergode til at pakke det. Det lugter langt væk, siger Vind.

Forhandlingerne om vejpakken har stået på længe. Aftalen var ved at blive sløjfet før EU-valget i foråret, da en gruppe parlamentarikere fra især Østeuropa med forskellige midler forsøgte at bremse den.

Marianne Vind mener, at EU-Kommissionens røde kort - efter de afsluttede forhandlinger - skaber tvivl om hele lovgivningsprocessen i EU.

- Nu må vi stå sammen, for det handler om fremtidige forhandlinger. Men det handler også om, at vi lige havde fået en løsning på, at fuskerfirmaer ikke skulle have en chance. Det er et tilbageslag. Det må ikke lykkes. Vi må stå sammen, siger hun.

  • Overhalingsforbud for lastbiler på motorveje
    EU-Kommissionen bremser EU's vejpakke, efter at den var faldet på plads. - Det er fuldstændig uhørt. Det er så meget uhørt, at jeg vil kalde det mærkværdigt. Jeg forstår det simpelthen ikke, siger europaparlamentariker Marianne Vind (S). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde