Annonce
Udland

EU-lande er enige om 35 procent mindre CO2 fra biler i 2030

CO2-udledningen fra biler skal 35 procent ned i 2030. Det er EU's miljøministre blevet enige om. Foto: Fabrizio Bensch/Reuters

20 EU-lande stemte sent tirsdag aften for at reducere biler og varevognes CO2-udledning. Fire stemte imod.

EU-landene er nået til enighed om at sigte efter en reduktion af bilers og varevognes CO2-udledning på 35 procent i 2030.

Det skete på miljø- og klimaministrenes møde i Luxembourg tirsdag.

Ministrene holdt møde i mere end 13 timer, før de kort før midnat indgik et kompromis. Indtil da havde det største dilemma været, hvordan man reducerer forureningen uden at forværre erhvervslivets konkurrenceevne.

De 35 procent var, hvad det østrigske EU-formandskab havde lagt op som et kompromis. Men en række lande, herunder Danmark, ønskede en langt mere vidtgående reduktion.

35 procent gør i særlig grad ondt på Tyskland, som mener, at kommissionens oprindelige mål var "meget ambitiøst".

Tyskerne frygter, at en alt for hurtig overgang til elbiler vil koste mange arbejdspladser. Produktionen af biler er den største industri i Tyskland, og derfor har den enorm betydning for tysk økonomi og tyske arbejdspladser.

EU's klimakommissær, Miguel Arias Cañete, siger, at kompromisset blev indgået af 20 lande. Fire stemte imod, og fire undlod at stemme.

- Vi havde en meget stor diskussion. I starten troede jeg slet ikke på, at vi ville ende med at få så stærk opbakning til forslaget (på 35 procent red.), siger EU-kommissæren.

I en samlet udtalelse udtrykker EU-ministrene desuden stor bekymring over en rapport fra FN's klimapanel, IPCC, der udkom mandag.

Heri står der, at det kræver akut og drastisk handling i en hidtil uset skala, hvis det skal lykkes at begrænse den gennemsnitlige globale opvarmning til 1,5 grad.

De nærmere retningslinjer for reduktionen skal nu fastlægges. De drøftelser begynder onsdag, hvor Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen også er involveret.

Parlamentet ønsker et mere ambitiøst klimasigte, mens kommissionen tidligere har forslået et mindre ambitiøst sigte.

I et udspil fra 2017 lagde EU-Kommissionen op til, at udledningen skal reduceres med 15 procent i 2025 og 30 procent i 2030 i forhold til niveauet i 2020.

  • FILE PHOTO: Cars are seen at Kaiserdamm street, which could be affected by a court hearing on case seeking diesel cars ban in Berlin
    CO2-udledningen fra biler skal 35 procent ned i 2030. Det er EU's miljøministre blevet enige om. Foto: Fabrizio Bensch/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Vejret

Nu igen: Risiko for skybrud på Lolland og Falster

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset