Frankrig er fortsat det eneste EU-land, der er klar til at gå aktivt med i en begrænset, amerikanskledet militæraktion som reaktion på sidste måneds formodede giftgasangreb i Syrien.
Mens Storbritannien, Tyskland og Danmark er de eneste lande, der allerede nu er klar med politisk opbakning til en militæraktion, som de af forskellige grunde ikke selv kommer til at deltage i.
Det står klart efter en arbejdsmiddag torsdag aften blandt EU-landenes forsvarsministre, der er samlet til uformelt møde i EU-formandslandet Litauens hovedstad, Vilnius.
Den danske minister, Nicolai Wammen (S), ønsker ikke at referere direkte fra mødet. Men han siger, at han har afleveret det danske budskab:
- Danmark er ikke blevet bedt om at bidrage til en militær aktion mod Syrien.
- Men bliver det nødvendigt, at USA og Frankrig laver en begrænset militær aktion mod Syrien med det formål at beskytte den syriske civilbefolkning mod fremtidige kemiske angreb som det, vi så den 21. august, så vil det have Danmarks politiske opbakning, siger han.
Ifølge flere kilder tæt på drøftelserne er der omvendt også kun ganske få EU-lande, hvis ministre udtaler sig direkte imod en militæraktion. Det drejer sig primært om Spanien og Italien.
Men vurderingen fra andre af mødets deltagere er også, at forsvarsministrene er forsigtige med at udtale sig for bombastisk, netop som der foregår drøftelser på højere niveau på G20-topmødet i Skt. Petersborg.
Samt at der formentlig vil komme mere markant politisk opbakning fra flere lande, når et ventet amerikansk-fransk angreb måtte finde sted.
På nuværende tidspunkt synes ingen af EU-landene at betvivle beviserne for, at der 21. august blev foretaget et angreb med giftgas i nærheden af den syriske hovedstad, Damaskus. Og at det syriske regime stod bag.
De seneste dages forlydender om, at der også er rapporter om, at oppositionen kunne stå bag, har ifølge Ritzaus oplysninger ikke fyldt noget under EU-forsvarsministrenes drøftelse.
Derfor udtrykte flere af ministrene også frustration over, at en ventet rapport fra FN's våbeninspektører endnu lader vente på sig. Ikke mindst fordi våbeninspektørerne alene har mandat til at sige, om der fandt et angreb sted og ikke, hvem der stod bag.
Højtstående kilder i nogle af de toneangivende lande i både Vilnius og Skt. Petersborg giver udtryk for, at våbeninspektørerne sagtens kunne komme med i hvert fald en midlertidig rapport meget hurtigere.
Men at FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, holder igen for at give mere tid til forsøget på at holde liv i et politisk spor.
/ritzau/