EU-lande sanktionerer Kina for første gang i over 30 år

EU's medlemslande sanktionerer Kina for brud på menneskerettighederne.

Det er besluttet på et møde mandag mellem EU's udenrigsministre i Bruxelles. Kort efter har Kina svaret igen med sanktioner mod EU - og mod tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens organisation Alliance of Democracies, skriver han på Twitter.

Det er de første nye sanktioner fra EU mod Kina i over 30 år.

Dengang i 1989 blev der vedtaget en våbenembargo i forlængelse af Kinas reaktion på protesterne på Den Himmelske Freds Plads. Den gælder stadig tre årtier senere.

Denne gang er sanktionerne rettet mod de ansvarlige for undertrykkelsen af det muslimske mindretal uighurerne i regionen Xinjiang.

Fire kinesere og en organisation skrives på en sanktionsliste på grund af overgreb mod mindretallet.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) kalder det "grove overtrædelser", og han understreger, at sanktionerne er rettet mod "dem, som er direkte ansvarlige".

- Det kan og vil vi ikke acceptere fra europæisk side, og det sender vi et stærkt og samlet signal om med dagens sanktioner, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter mødet.

Sanktionerne betyder, at de pågældende ikke kan rejse ind i EU, og det bliver forbudt at stille midler til rådighed for dem.

Sanktionerne vil gælde mandag efter publicering i EU-Tidende.

Grundlaget for sanktionerne er en global ordning for menneskerettighedssanktioner, der blev vedtaget sidste år. Den er for nylig blevet brugt mod Rusland.

- Nu går vi målrettet efter personer, der er ansvarlige for grove menneskerettighedskrænkelser. Derfor har vi fra dansk side presset på for det nye sanktionsregime, siger Kofod.

- Det er ikke en symbolsk handling. Det rammer rigtige mennesker. Det er et vigtigt redskab i den værktøjskasse, som vi har. Men det kan ikke stå alene. Vi må lave alliancer og holde lande op på de forpligtelser, de har, siger han.

Kina har mandag svaret igen med sanktioner mod EU.

- Denne beslutning er baseret på intet andet end løgne, misinformation og ringeagt, og den forvrænger fakta, skriver Kinas udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Ti individer i EU er sat på en kinesisk sanktionsliste. Blandt dem er Reinhard Bütikofer, som leder EU-Parlamentets faste Kina-delegation.

Men også medlemmerne af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske komité, som har 27 ambassadører fra EU-landene siddende, er sanktioneret. Hvad det i praksis betyder, er endnu uklart. Også andre EU-udvalg er på listen.

- Sanktionsregimet løser ikke alle problemer, men det er et nyt redskab i værktøjskassen. Man kan se, at det har en effekt, når der bliver reageret så kraftigt, siger Kofod.

Ifølge menneskerettighedsorganisationer har Kina sendt op imod en million uighurer i såkaldte genopdragelseslejre.

I 1949 udgjorde uighurerne 90 procent af befolkningen i Xinjiang. I dag er de i mindretal efter års indvandring af etniske hankinesere.

I februar fik den britiske tv-station BBC World News forbud mod at sende nyheder i Kina.

Det skete i forlængelse af en udsendelse, der afslørede, at uighur-kvinder er udsat for tortur og seksuelle overgreb i disse lejre.

Kinesiske myndigheder sagde, at BBC på alvorlig vis havde brudt reglerne for nyhedsformidling i Kina, herunder at nyhederne skal være sandfærdige og fair.