Annonce
Udland

EU-ledere rækker ud efter forsømt Latinamerika

De 27 EU-landes ledere mødes mandag og tirsdag med repræsentanter fra Latinamerika og Caribien. Mens EU-landene alle er repræsenteret af stats- og regeringsledere, har flere af landene fra Latinamerika og Caribien kun sendt udenrigsministre. Statsminister Mette Frederiksen (S) håber, at grønne løsninger kan være med til at styrke forholdet. Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
De 27 EU-landes ledere mødes mandag og tirsdag med repræsentanter fra Latinamerika og Caribien.

I mange år har Latinamerika og Caribien ikke rigtigt været på EU-radaren. Men efter otte års pause er der mandag og tirsdag topmøde mellem EU og Fællesskabet af Latinamerikanske og Caribiske Stater (Celac).

På dagsordenen er blandt andet EU's ønske om at samle opbakning til en fordømmelse af Ruslands fremfærd i Ukraine. Og håbet om at vriste en del af Sydamerikas råstofproduktion ud af hænderne på Kina.

Forud for mødet håber den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), at grønne løsninger fra Europa kan være med til at åbne forhold til Latinamerika og de caribiske lande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun erkender, at der er gået for lang tid siden sidste møde i 2015:

- Det er helt klart for mig, at kadencen skal sættes op. Der går simpelthen for lang tid imellem. Men jeg håber og tror også på, at man kan se, at EU og de enkelte europæiske lande er blevet bedre til at række ud, siger Mette Frederiksen.

Forud for mødet har EU-lederne haft håb om at få en klar melding i den afsluttende tekst fra topmødet om krigen i Ukraine. Men de 33 lande i Latinamerika og Caribien har ikke kunnet enes om en fælles holdning.

I stedet har lande som Cuba og Venezuela modsat sig en fordømmelse af Rusland i lyset af de stærke bånd.

Derimod ser det ud til, at EU vil lykkes med at indgå råstofaftaler under mødet. Det er en del af strategien, der skal gøre EU mere uafhængig af Kina, der blandt andet sidder tungt på produktionen af lithium, som bruges i batterier til el-biler.

- Det her handler ikke kun om, at vi har brug for Latinamerika og Caribien. De har også brug for Europa.

- Et af de områder, hvor vi kan intensivere samarbejdet, er på det grønne område. Det vil gavne klimaet og arbejdspladser begge steder. Men vi har behov for at få tættere bånd, siger Mette Frederiksen.

Samme melding kommer forud for mødet fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

- Vi har brug for, at vores nære venner står ved vores side i disse usikre tider, sagde von der Leyen, da hun bød Brasiliens præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, velkommen til mødet.

Von der Leyen lovede, at Europa vil investere 45 milliarder euro i den latinamerikanske økonomi under det såkaldte "Global Gateway"-program. Det er EU's modsvar til Kinas "Belt and Road"-program for udviklingsøkonomier.

Til gengæld er der dog ingen tegn på, at det vil lykkes at få implementeret handelsaftalen mellem EU og Mercosur-landene. Det vil sige Argentina, Brasilien, Uruguay og Paraguay.

Aftalen er gået i stå på grund af europæiske bekymringer om skovrydning og konkurrence på landbrugsområdet, som særligt Frankrig og Belgien er bekymrede for.

/ritzau/AFP

  • EU-ledere rækker ud efter forsømt Latinamerika
    De 27 EU-landes ledere mødes mandag og tirsdag med repræsentanter fra Latinamerika og Caribien. Mens EU-landene alle er repræsenteret af stats- og regeringsledere, har flere af landene fra Latinamerika og Caribien kun sendt udenrigsministre. Statsminister Mette Frederiksen (S) håber, at grønne løsninger kan være med til at styrke forholdet. Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand