EU og Rusland enige om fælles mission til Mars

EU havde håbet på et samarbejde med den amerikanske rumfartsorganisation Nasa om den ambitiøse mission, der vil blive foretaget med to rumfartøjer - måske i 2016 og 2018.

Men europæerne fandt sammen med russerne, da amerikanerne trak sig ud på grund af budgetproblemer og ændret planlægning.

Meddelelsen om samarbejdet kommer på et tidspunkt, hvor der er stor fokus på spørgsmålet om, hvorvidt der er eller har været liv på planeten, som ligner Jorden mest.

En analyse af klippestykker, som er blevet opsamlet af Nasas terrængående køretøj Curiosity i februar, viser spor efter svovl, kvælstof, vand, ilt, fosfor og kul, der alle anses som ingredienser for liv.

Det er dog fortsat helt uvist, om Mars kan have været beboet, eller om mikrobiologiske former for liv nogensinde har eksisteret.

Den 900 kilo tunge Curiosity landede i Gale-krateret på Mars i august i et lavtliggende område, som videnskabsfolk har udset, blandet andet fordi der dér er tegn på, at der er løbet vand for meget længe siden.

Curiosity skal i de kommende måneder bevæge sig mod et bjerg, som måske kan dokumentere Mars' geologiske historie.

Nasa vil følge op på missionen i 2020 og hente prøver hjem fra Mars.

Men et hold af russere og europæere håber at kunne sende deres rumsonder op i 2016 og 2018, hvorved der er lagt op til et nyt rumkapløb efter Den Kolde Krig om et af videnskabens største spørgsmål.

- At få fastslået, hvorvidt der har været liv på Mars, er et af vor tids største ubesvarede videnskabelige spørgsmål, og det har den højeste prioritet i ExoMars programmet, hedder det i en erklæring fra Det Europæiske Rumfartsagentur, ESA.

Moskva vil levere raketterne til missionen Exobiologi på Mars, som europæiske regeringer indtil nu har afsat 850 millioner euro til (omkring 6,3 milliarder kroner). Der er sat et loft på 1 milliarder euro (7,5 milliarder kroner) til missionen.

/ritzau/Reuters