EU's krisefond har i øjeblikket en udlånsramme på 440 milliarder euro, men beløbet bliver måske sat op.
De europæiske lande overvejer at pumpe flere penge i den krisefond, der i 2010 blev etableret for at hjælpe de mest gældsplagede eurolande.
- Vi overvejer muligheden for at give EFSF (European Financial Stability Facility) en øget styrke, siger EU's kommissær for økonomi, Olli Rehn, til den tyske avis Die Welt mandag.
Rehn giver i interviewet udtryk for bekymring om de europæiske bankers finansielle styrke.
- Den nuværende krise er en alvorlig kombination af statsgældskriser og svaghed i den finansielle sektor. Vi kan ikke løse det ene problem uden at løse det andet, siger han.
Mandatet til EFSF skal udvides på linje med en beslutning taget af eurolandenes ledere i juli, men de nye beføjelser til krisefonden skal først godkendes i samtlige 17 eurolande. Og det er langtfra sikkert, at det bliver nogen nem opgave.
Parlamenterne i Finland, Tyskland og Østrig stemmer om det "nye" EFSF i løbet af denne uge. I begyndelsen af oktober samles finansministrene fra eurozonen så igen for at drøfte, hvordan fondens midler bedst kan anvendes.
Der har blandt andet været talt om, at den nuværende pulje på 440 milliarder euro kan stilles som sikkerhed i Den Europæiske Centralbank for et lån, der er flere gange større.
Dermed vil fonden have midler til for eksempel at dække tab på spanske og italienske statsobligationer.
Det værst ramte land i møntunionen er Grækenland. Den 14. oktober udløber der græske statspapirer for omkring 15 milliarder kroner.
Hvor stor et beløb eurolandene overvejer at pumpe yderligere ind i EFSF, oplyser Olli Rehn ikke noget om i interviewet med Die Welt.
Siden beslutningerne om krisefonden i juli blev taget, er udsigterne for den europæiske og globale økonomi forværret yderligere. Desuden har kreditvurderingsinstituttet Standard & Poor's så sent som i sidste uge sat kreditvurderingen af Italien ned.
/ritzau/AFP