Nu går arbejdet med at formulere ny finanspagt i gang, så EU's ledere får noget i hånden om halvanden måned.
EU's 27 stats- og regeringschefer bliver nødt til at fortsætte, hvor de slap, hvis de vil gøre sig håb om at inddæmme eurolandenes gældskrise.
Det er budskabet fra EU-præsident Herman Van Rompuy, som en uge efter det seneste, dramatiske topmøde allerede har indkaldt til det næste.
Det skal holdes enten i slutningen af januar eller begyndelsen af februar.
Her skal EU-lederne lægge sidste hånd på den finanspolitiske pagt, som de 17 eurolandes ledere blev enige om i sidste uge, og som senest skal vedtages på et topmøde i marts.
- Det er en meget vigtig beslutning, og vi har nu taget fat på at få genskabt tilliden til eurozonen, siger Herman Van Rompuy på et pressemøde efter torsdagens topmøde mellem EU og Rusland.
- Men det er vanskeligt, og der er stadig lang vej at gå. Nøglen til succes bliver at fortsætte den politiske beslutsomhed, tilføjer EU-præsidenten.
Eurolandene - og andre EU-lande, der vil hoppe med på vognen - forpligter sig i den nye finanspolitiske union til at skærpe budgetdisciplinen for at få nedbragt gælden.
Men da Storbritannien på topmødet i fredags sagde nej til traktatændringer, bliver der foreløbig tale om en mellemstatslig aftale uden om EU-traktaterne.
EU's jurister har siden topmødet gjort forarbejdet med at finde ud af, hvilke juridiske ben, aftalen skal stå på. På mandag tager Van Rompuy over, når han sætter gang i en arbejdsgruppe, der skal udarbejde de nærmere detaljer.
Med i arbejdsgruppen kommer repræsentanter for eurolandene, Den Europæiske Centralbank (ECB), EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og de ni EU-lande som Danmark, der har sagt, at de gerne vil være med i den nye klub, hvis deres parlamenter siger ja.
Men da der netop er tale om en mellemstatslig aftale, bliver det kun medlemslandene, der kan beslutte, hvad der skal stå, fremgår det af en skrivelse fra Det Europæiske Råds generalsekretariat, som Ritzau har fået indblik i.
/ritzau/