Aktivist mener, at Facebooks aftaler med forbrugerne udgør et misbrug af data, der krænker privatlivets fred.
Den østrigske aktivist Max Schrems skal have lov til at føre en ny stor sag ved sit eget lands domstole mod Facebook.
Men han kan ikke stå i spidsen for et egentligt gruppesøgsmål i Østrig mod det sociale medie på vegne af tusinder af forbrugere, sådan som han havde planlagt.
Det mener EU-Domstolens generaladvokat Michal Bobek tirsdag i et forslag til endelig dom.
Schrems mener, at Facebooks aftaler med europæiske forbrugere udgør et misbrug af data, der krænker privatlivets fred.
Han vil derfor gå til de østrigske domstole for at få aftalerne dømt ulovlige og for at få erstatning for brud på reglerne om databeskyttelse.
Det samme mener 25.000 forbrugere, der via nettet har overdraget deres krav mod Facebook til Schrems.
Yderligere 50.000 står på venteliste for at bakke sagen op.
Men Facebook mener ikke, at Schrems kan benytte sig af forbrugernes ret til at føre et gruppesøgsmål eller i det hele taget en sag ved sit eget lands domstole.
Schrems bruger Facebook som erhvervsdrivende og professionel, siger de.
Derfor skal sagen føres i Irland, hvor Facebook har sit europæiske hovedkvarter. Og ikke i hans hjemland.
EU-Domstolens generaladvokat lægger tirsdag op til at give Facebook medhold i, at Schrems ikke kan stå i spidsen for et gruppesøgsmål i Østrig.
Men til gengæld kan han altså sammen med sine advokater føre sagen for sig selv i Østrig, mener generaladvokaten.
I en skriftlig udtalelse glæder Schrems sig over, at han får medhold i, at han ikke skal til Irland for at føre sin egen sag, men kan gøre det i sit hjemland.
Til gengæld har han svært ved at forstå, hvorfor han ikke i Østrig skulle kunne føre et gruppesøgsmål mod Facebook.
- Konsekvensen ville være, at tusinder af retter i hele EU ville blive nødt til at behandle identiske, men lokale sagsanlæg, siger Max Screms.
Han vandt i 2015 en kæmpesag ved EU-Domstolen om for dårlig beskyttelse af europæiske Facebook-brugeres personoplysninger i USA.
Dommen betød, at en EU-beslutning om at acceptere amerikansk datasikkerhed blev kendt ugyldig, og nye regler måtte laves.
EU-Domstolen ventes at afsige endelig dom i den nye sag i begyndelsen af 2018.