Annonce
Udland

EU sætter ny brexit-deadline: Sidste frist er søndag aften

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker (til højre), står klar i Bruxelles til at tage imod den britiske premierminister, Theresa May (til venstre), når som helst hun er parat til at indgå en aftale om første fase i exit-forhandlingerne. Men det skal ske i denne uge, siger Junckers talsmand. Foto: /ritzau/AP/Virginia Mayo/arkiv

EU-Kommissionen venter Theresa May til Bruxelles i ugens løb. Ugen varer helt til søndag, siger cheftalsmand.

Først var sidste frist i mandags. Nu er det så søndag aften. En hel uge senere.

Det er den nye deadline for at opnå "tilstrækkelige fremskridt" i første fase af forhandlingerne om den britiske exit fra EU.

I hvert fald hvis et topmøde i slutningen af næste uge skal sige ja til at lade forhandlingerne gå videre til at handle om fremtidens forhold og en overgangsordning.

- Indtil nu er der ingen hvid røg, siger EU-Kommissionens cheftalsmand, Margaritis Schinas, torsdag på en pressebriefing i Berlaymont-bygningen i Bruxelles.

Han siger, at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, er klar til at tage imod den britiske premierminister, Theresa May, når som helst hun er klar til at indgå en aftale.

- Det skal ske i denne uge. I denne bygning. Vi arbejder hele ugen, 24/7, og vores uge inkluderer søndag, siger Schinas.

- Hvis vi skal forberede os ordentligt på topmødet, skal tingene ske i en vis rækkefølge, siger han.

Forhandlingerne i første fase handler om exit-betingelserne.

Det vil sige den økonomiske slutopgørelse, rettigheder for EU-borgere i Storbritannien efter exit og fremtidens grænseforhold på den irske ø.

Målet er ikke mindst at undgå en "hård grænse" med kontroller på grænsen mellem Irland og det britiske Nordirland efter exit.

En hård grænse kan sætte den nordirske fredsaftale på spil, frygter mange.

Theresa May var i mandags i Bruxelles til det, der efter planen skulle have været det afgørende møde med Juncker.

Men planen brasede foreløbig sammen, da de nordirske unionister, der sikrer Mays konservative regering flertal i parlamentet, afviste den aftale, der lå bordet.

Aftalen sagde, at der skulle ske en "lovgivningsmæssig tilpasning" i forhold til EU's regler på begge sider af den irske grænse for at undgå politi og toldere på overgangene.

Men under mødet i Bruxelles slog May bak, da de nordirske unionisters leder, Arlene Foster, afviste aftalen.

- Vi vil ikke acceptere nogen form for forskel i regler, der adskiller Nordirland økonomisk eller politisk fra resten af Storbritannien, sagde hun.

Theresa May forsøger i øjeblikket at redde stumperne, så topmødet i næste uge kan give grønt lys for forhandlinger om frihandel og en overgangsordning efter exit.

- Hver dag, vi mister, gør det sværere, siger EU-Kommissionens cheftalsmand.

- Juncker er en født optimist.Men der skal to til tango. To for at være optimist, siger han.

  • Belgium Europe Brexit
    EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker (til højre), står klar i Bruxelles til at tage imod den britiske premierminister, Theresa May (til venstre), når som helst hun er parat til at indgå en aftale om første fase i exit-forhandlingerne. Men det skal ske i denne uge, siger Junckers talsmand. Foto: /ritzau/AP/Virginia Mayo/arkiv
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes