Annonce
Udland

EU tager historisk skridt mod Polen i strid om retsstat

Retsstaten i Polen angår ikke bare Polen. Det handler om hele EU. Om hvem vi er, siger EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans. Foto: /ritzau/AP/Virginia Mayo

EU's artikel 7-procedure kan udløse sanktioner. I yderste fald kan Polen miste stemmeret i ministerråd.

EU-Kommissionen har besluttet at indlede en historisk procedure mod Polen for overtrædelser af retsstatens principper.

Det siger EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, onsdag på et pressemøde i Bruxelles.

EU-Kommissionen mener, at en stribe nye love truer med at underminere de polske domstoles uafhængighed.

Bekymringen gælder hele det polske retssystem lige fra de almindelige domstole og hele vejen op til højesteret og forfatningsdomstolen.

EU's artikel 7-procedure kan udløse sanktioner og i yderste fald føre til, at Polen mister sin stemmeret i EU's ministerråd.

- Kommissionen har i dag konkluderet, at der er en klar risiko for et alvorligt brud på retsstatens principper i Polen, hedder det i en udtalelse efter kommissionens ugentlige møde.

EU-traktatens artikel 7 kaldes også "atombombe-paragraffen", fordi meningen er, at den skal afskrække uden at komme i brug. Den er aldrig brugt før.

Foreløbig iværksætter kommissionen artikel 7.1. Det betyder, at Europa-Parlamentet og EU-landene skal diskutere og afgøre, om Polen groft overtræder EU's grundlæggende værdier.

Sanktioner kan først komme på tale senere i proceduren, hvis et topmøde enstemmigt har vedtaget, at Polen "groft og vedvarende" overtræder retsstatens principper.

Men det vil Ungarn i givet fald nedlægge veto imod, siger landets vicepremierminister, Zsolt Semjen.

Frans Timmermans siger, at i alt 13 lovændringer i Polen udgør en risiko for domstolenes uafhængighed.

EU-Kommissionen mener, at det fælles mønster i lovene er, at Polens regering og parlament systematisk er blevet i stand til at øve politisk indflydelse på domstolene.

Både når det gælder domstolenes sammensætning, beføjelser, administration og funktion.

- Det er med tungt hjerte, at vi beslutter at aktivere artikel 7.1, siger Timmermans.

- Men kendsgerningerne giver os intet andet valg.

Timmermans siger, at retsstaten i Polen ikke bare angår Polen.

- Det handler om hele EU. Om hvem vi er, siger han.

EU-Kommissionen har også udstedt en fjerde anbefaling om, hvad den højrenationale polske regering bør gøre for at rette op på situationen.

Samtidig bliver Polen slæbt for retten i et hjørne af sagen.

Den handler om forskellig pensionsalder for mandlige og kvindelige dommere.

Mandlige dommere skal ifølge en af de nye polske love pensioneres, når de bliver 65 år. Men deres kvindelige kolleger skal pensioneres, når de fylder 60.

Polen gør sig dermed skyldig i ulovlig forskelsbehandling på grundlag af køn, mener EU-Kommissionen.

  • Belgium EU Poland
    Retsstaten i Polen angår ikke bare Polen. Det handler om hele EU. Om hvem vi er, siger EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans. Foto: /ritzau/AP/Virginia Mayo
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele