EU tager hul på lang selvransagelse

Men EU-topmødet torsdag-fredag i Bruxelles har taget første skridt til en lang selvransagelse, der sigter mod et mere samlet og solidt europæisk samarbejde. Men som meget vel kan føre til traktatændringer, folkeafstemninger og ny splittelse.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) siger efter mødets afslutning, at hun synes, det er "en fornuftig proces at sætte i værk".

Og selv om en god del af de idéer, der er opremset i den fremtidsrapport, der har været igennem en første diskussion på topmødet, kan føre til markante ændringer i hele EU, henviser Thorning mest til eurolandenes behov for at løse deres egne problemer.

Topmødet er dermed ikke blevet til det helt store sammenstød mellem de mindrebemidlede lande i syd og øst, der efterspørger mere solidaritet, og de velfunderede som Tyskland, Finland og Holland, der vil have disciplin.

Men de små hjørner af dén debat, der har været berørt, giver en forsmag på, hvad der venter.

Forud for topmødet så det rigtig tunge emne ud til at blive første diskussion af EU-præsident Herman Van Rompuys rapport med forslag om blandt andet en ny europæisk bankunion og en finansunion.

Begge dele med elementer, der vil kræve, at landene mere automatisk hæfter for hinandens gæld.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har forud for topmødet sagt nej på utallige måder. Mens Italiens Mario Monti er ved at have etableret sig som hendes nye modpol. Nu sammen med spanske Mariano Rajoy og sekunderet af franske Francois Hollande.

Denne gang vandt Italien og Spanien et - set i den store sammenhæng - relativt lille, men meget principielt slagsmål om, hvordan de kan få eurohjælp til deres banker og statsobligationer.

Til næste ordinære topmøde til oktober er der planlagt en mere grundig debat om de lange linjer i en formentlig 10-årig ommøblering af hele EU.

Statsministeren ønsker efter den første snak kun at knytte en enkelt underspillet kommentar til:

- Jeg afslører ikke for meget ved at sige, at ikke alle er enige om det her.

/ritzau/