Annonce
Udland

EU tager kamp op mod USA's it-giganter med ny datastrategi

"Teknologi skal virke for mennesker - og ikke den anden vej rundt," siger EU-kommissær Margrethe Vestager under fremlæggelse af datastrategi og hvidbog om kunstig intelligens. Foto: Yves Herman/Reuters

Ved at regulere og samle store datamængder kan EU tage kampen op imod it-dominansen fra USA og Kina.

Europa halter efter de store amerikanske og kinesiske it-giganter, og prisen er tab af kontrol.

En datastrategi skal bringe Europa i førersædet, blandt andet ved hjælp af et indre marked for data, som også skal gøde jorden for, at europæiske it-virksomheder kan vokse sig store.

Det er et af budskaberne onsdag fra EU-Kommissionen anført af formand Ursula von der Leyen og næstformand Margrethe Vestager.

EU-kommissæren fremlægger datastrategien, der "dækker alt fra sikkerhed, kritisk infrastruktur og digital uddannelse til demokrati og medier".

- Jeg vil have et Europa, der afspejler det bedste i Europa. Åbent, retfærdigt, forskelligartet, demokratisk og selvsikkert, siger von der Leyen.

Lovforslag ventes senere på året.

Med den ny datastrategi vil EU-Kommissionen sikre, at man i Europa samler og udnytter data til fordel for borgere, virksomheder og det offentlige.

Strategien er også et forsøg på at tæmme den magt, som - især amerikanske - it-giganter i øjeblikket har i kraft af de datamængder, som de besidder.

- Teknologi skal virke for mennesker - og ikke den anden vej rundt, siger Vestager.

- Det er lettere at opnå, hvis man i Europa både former og styrer denne teknologi på egen hånd.

Den danske kommissær fremhæver, at målet er, at enhver borger og alle virksomheder får "en rimelig chance for at drage fordel af digitaliseringen".

Fundamentet for at udnytte data i EU er et indre marked for data. Der skal vedtages regulering med tydelige og retfærdige regler. Disse skal sikre beskyttelse af persondata, rettigheder for forbrugere og konkurrence.

EU's kommissær for det indre marked Thierry Breton, som præsenterer planen sammen med Vestager, fremfører, at EU har alt, hvad der skal til for at blive førende i en datadrevet økonomi.

- Vore samfund genererer meget store mængder data fra industrien og fra offentlige data.

- Jeg ønsker, at europæiske virksomheder skal bruge disse data til at skabe værdi, siger Breton.

Onsdag har EU-Kommissionens også fremlagt en hvidbog for kunstig intelligens.

  • European Commission presents its data/digital strategy in Brussels
    "Teknologi skal virke for mennesker - og ikke den anden vej rundt," siger EU-kommissær Margrethe Vestager under fremlæggelse af datastrategi og hvidbog om kunstig intelligens. Foto: Yves Herman/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen