Annonce
Udland

EU til Pind: Svært at finde en løsning efter dansk nej

Det bliver et stort arbejde at få løst den gordiske knude efter det danske nej, siger Søren Pind i Bruxelles.

EU-Kommissionen mener, at det bliver "overordentlig vanskeligt" at finde en løsning, så Danmark kan blive i Europol efter vælgernes nej ved torsdagens folkeafstemning.

Det siger justitsminister Søren Pind (V), der fredag på EU's justits- og indenrigsministermøde i Bruxelles har orienteret om resultatet af den danske folkeafstemning.

- Der var en tilkendegivelse fra kommissionen - som desværre ikke kom overraskende - som lød på, at det anså de for at være overordentligt vanskeligt. Men som det blev sagt: "Nu må vi jo se", siger Søren Pind.

Danmark risikerer at ryge ud af Europol i foråret 2017, når samarbejdet skifter til et nyt retligt grundlag, med mindre Danmark får forhandlet en særaftale på plads inden da.

Men Søren Pind finder ikke meget opmuntring i meldingen fra EU-Kommissionen, som i sidste ende skal udarbejde selve forslaget om en mulig dansk parallelaftale om Europol.

- Kommissionens tilkendegivelse var ikke ligefrem opmuntrende, det må jeg bare sige, men vi klør på, og så må vi se, siger justitsministeren.

- Der forestår et stort stykke arbejde for at se, hvordan denne gordiske knude kan løses, siger han.

Søren Pind siger, at "man kan nære mange bekymringer" efter det danske nej til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning.

- Men hvis jeg skal summe alle de bekymringer, jeg har, op, så bliver det et meget langt pressemøde, siger han.

- Foreløbig må man tage ja-hatten på efter nej'et og prøve at rejse sig for at få det her løst på en måde, der er så god som overhovedet muligt for Danmark, siger han.

Søren Pind ved ikke, hvad der vil ske, hvis ikke det lykkes at få en dansk aftale om Europol på plads inden foråret 2017.

- Det er jo et åbent spørgsmål. Der er nogle partier, der har tilkendegivet forskellige politiske løsninger, blandt andet ønsket om en ny folkeafstemning til den tid, og det må man jo se på i den forbindelse, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Femern

Andreas talte for kongen: - Pulsen var høj

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Vejret

Nu igen: Risiko for skybrud på Lolland og Falster

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset