Danmark har kurs mod 14 i stedet for 13 pladser i EU-Parlamentet fra næste år. Endelig beslutning i juni.
EU-lederne forbeholder sig retten til selv at pege på den næste formand for EU-Kommissionen.
De vil ikke på forhånd love at udnævne en spidskandidat fra det parti, der vinder valget til Europa-Parlamentet næste år.
Sådan lyder meldingen fra et uformelt topmøde fredag i Bruxelles.
Her diskuterer lederne af de 27 lande, der bliver i EU, magt og penge efter den britiske exit.
- Det er en selvstændig beslutning i Det Europæiske Råd (topmødet, red.), hvem de foreslår som den næste formand for EU-Kommissionen, siger en højtstående embedsmand efter debatten.
Men EU-lederne skal tage "resultatet af valget til Europa-Parlamentet i betragtning, som der står i EU-traktaten", siger EU-kilden.
Der skal både vælges et nyt EU-parlament og findes en ny formand for EU-Kommissionen næste år.
Europa-Parlamentet insisterer på at fortsætte med en procedure, der blev testet i 2014.
Den betyder, at vinderne af parlamentsvalget også får posten som kommissionsformand.
Processen førte i 2014 til valget af den konservative Jean-Claude Juncker som ny formand for EU-Kommissionen.
Europa-Parlamentet har ligefrem truet med at nedlægge veto mod enhver kandidat, der ikke før EU-valget er udnævnt til spidskandidat af sit europæiske parti.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er ikke vild med den såkaldte spidskandidat-procedure.
Han ser en risiko for, at ét parti sætter sig på det hele, hvis man fulgte den vej.
Desuden ville det udelukke egnede kandidater blandt EU-lederne i selv at komme i betragtning, advarede han ved ankomsten til topmødet.
Samtidig har Danmark kurs mod at få 14 i stedet for 13 pladser i Europa-Parlamentet fra valget næste år.
Der er således bred opbakning på topmødet til den omfordeling af pladserne, som parlamentet selv har foreslået som følge af den britiske exit fra EU.
Ikke alle lande bakker op om omfordelingen, der i sidste ende kræver enstemmighed for at blive til noget.
Men processen kører nu videre, og EU-lederne ventes på et topmøde i juni at vedtage den nye fordeling af pladserne.
Samtidig skyder EU-toppen foreløbig et andet forslag til hjørne.
Det er tanken om at opstille kandidater på fælles europæiske lister, som alle i hele EU kan stemme på. Det skal nu overvejes frem til valget i 2024.
EU-topmødet fortsætter fredag eftermiddag med diskussion om EU's næste langtidsbudget. Det skal løbe fra 2021 til 2027.
-
Vinderne af valget til Europa-Parlamenet vandt i 2014 også posten som formand for EU-Kommissionen. Den gik dermed til den konservative Jean-Claude Juncker. Men vinderne tager ikke nødvendigvis det hele næste gang, siger EU-toppen. Foto: Scanpix/Aris Oikonomou
