Annonce
Udland

EU varsler hastebehandling af flygtninge i Grækenland

Alle, der ankommer til græske øer, får hurtig individuel behandling og appelchance, varsler EU.

EU kommer ikke til at udvise alle migranter, der ankommer til Grækenland. I stedet vil alle få en individuel samtale og en appelmulighed, inden de som led i en mulig aftale med Tyrkiet bliver sendt tilbage.

Det fastslår EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, forud for EU-topmødet torsdag og fredag i Bruxelles.

- For at overholde EU-regler og international lov vil alle sager blive behandlet individuelt. Det kan gøres, samtidig med at man bruger en hasteprocedure, siger Frans Timmermans.

FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, har i sidste uge sat alvorlige spørgsmålstegn ved lovligheden i den aftale, som EU forsøger at indgå med Tyrkiet. Principperne for aftalen lægger op til, at Tyrkiet skal tage alle flygtninge og migranter, som krydser Det Ægæiske Hav tilbage.

Men ifølge EU-Kommissionen arbejder man på højtryk for at finde veje til at sikre, at aftalen vil være i overensstemmelse med alle regler. Det betyder, at der skal laves en række ændringer i græsk og tyrkisk lovgivning.

Tyrkiet skal forpligte sig til at hjælpe ikke kun syrere, men også irakere og afghanere, som i dag ikke har ret til hjælp i Tyrkiet.

- Vi arbejder tæt sammen med UNHCR, og det er muligt at gennemføre det i fuldstændig overensstemmelse med international lov. Alle vil få mulighed for at søge asyl, og de kan appellere.

- Ikke-syrere skal også sendes til Tyrkiet, men de vil også få samme beskyttelse, siger Frans Timmermans.

Spørgsmål: Hvis alle har ret til appel, vil det vel tage uger eller måneder, før deres sag er behandlet. Hvordan kan man gøre det, når der er tusinder eller titusinder, som skal have deres sag behandlet?

- Vi arbejder tæt sammen med grækerne, og vi har stadig meget at gøre, før systemet er funktionelt. Du taler om måneder, jeg vil ikke sætte tid på. Men det kan speedes op.

- Vi har brug for folk. Vi har brug for dommere. Det vil ikke nødvendigvis tage måneder, men vi skal sikre, at Grækenland har ressourcerne til det, siger Frans Timmermans.

Han understreger, at målet med aftalen ifølge EU-Kommissionen ikke er at lukke af for flygtninge - de skal i stedet til Europa ad lovlige veje:

- Vi kan ikke vende ryggen til dem, som har brug for beskyttelse. Det er vores moralske og legale forpligtelse at hjælpe. Og det vil vi gøre i overensstemmelse med international lov, siger Frans Timmermanns.

Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission