EU-landenes stats- og regeringschefer er på deres topmøde i Bruxelles enedes om at åbne optagelsesforhandlinger med Serbien.
Men det sker ikke uden yderligere betingelser. Og ikke helt så hurtigt, som Danmark kunne ønske sig.
Topmødet siger, at forhandlingerne skal indledes "aller senest i januar 2014" - men det er gjort betinget af, at det forinden bliver godkendt af endnu et EU-topmøde.
Det vil i praksis sige, at den endelige beslutning kan træffes enten i oktober eller december. Og at EU stadig kan træde på bremsen.
Topmødet har samtidig godkendt at indgå en stabilitets- og associeringsaftale med Kosovo.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lægger på et efterfølgende pressemøde ikke skjul på, at hun gerne havde set en hurtigere og mere betingelsesløs proces. Men hun betegner det alligevel som "en meget vigtig beslutning".
- Serbien er et europæisk land. Og selvfølgelig er der en vej for, at de kan komme med i EU. Det er jo derfor, man indleder optagelsesforhandlinger. Så begynder man at stille krav til, hvad Serbien skal opfylde for at blive en del af EU.
- Fra dansk side var vi gerne gået endnu hurtigere frem for at belønne Serbien og Kosovo, siger Thorning.
Der har op til topmødet været uenighed om, hvor hurtigt og hvor automatisk de konkrete forhandlinger skal i gang. Især Tyskland har insisteret på at holde lidt igen.
Den danske statsminister hæfter sig ved, at signalet til Serbien dog stadig er klart.
- Der er ingen vej tilbage nu. Vi er på vej til at indlede optagelsesforhandlinger med Serbien, og de kommer til at starte i januar 2014. Senest.
- Det er ret stort, at vi nu står i en situation, at et land, som har været præget af krig og had i forhold til deres naboer, skal til at forhandle medlemskab af EU, siger Thorning og understreger, at det også er godt for Danmark.
- Det er langt bedre, at alle vores nabolande - altså dem, som er europæiske - vender sig mod det fællesskab, vi har i Europa. At de får mere demokrati, flere menneskerettigheder, og at deres demokrati bliver hundrede procent stabilt.
- Det er det, der gør, at vi fortsat kan leve i en tryg og fredelig region, hvor vi også har økonomisk fremskridt, siger statsministeren.
/ritzau/