Ifølge EU-Kommissionen har 38 procent af jøder overvejet at emigrere, fordi de ikke føler sig trygge i EU.
Ni ud af ti jøder i Europa mener, at antisemitismen - fjendtlighed over for jøder - er steget i deres hjemland. Og 85 procent af europæiske jøder anser jødehad som et alvorligt problem.
Blandt andet på den baggrund præsenterer EU-Kommissionen tirsdag sin første strategi nogensinde til bekæmpelse af antisemitisme.
Margaritis Schinas, EU-kommissær for fremme af europæisk levevis, mener, at EU skylder jøderne at bekæmpe den fjendtlighed, de møder.
- Antisemitisme er uforeneligt med EU's værdier og den europæiske levevis. Denne strategi - den første af sin slags - er vores forpligtelse til at bekæmpe antisemitismen i alle dens former og at sikre en fremtid for jødisk liv i Europa.
- Det skylder vi dem, der døde i Holocaust. Det skylder vi de overlevende, og det skylder vi de fremtidige generationer, siger han i en meddelelse.
Strategien består af tre hovedelementer. Det første er at forhindre og bekæmpe alle former for antisemitisme.
Derfor skal medlemslandene ifølge udspillet med hjælp fra EU-Kommissionen udarbejde nationale strategier på området. Derudover vil EU-Kommissionen støtte oprettelsen af et netværk, som skal fjerne ulovlig hadtale mod jøder online.
Det andet hovedelement går på at beskytte og støtte jødisk liv i EU.
Ifølge EU-Kommissionen har 38 procent af jøder overvejet at emigrere, fordi de ikke føler sig trygge i EU. Det vil EU-Kommissionen lave om på ved at give støtte til bedre beskyttelse af offentlige områder og synagoger.
Det tredje nøgleelement handler om uddannelse, forskning og at minde om Holocaust. Holocaust er en betegnelse for nazisternes forfølgelse og forsøg på at udrydde jøder i Europa under Anden Verdenskrig.
Ifølge EU-Kommissionen har hver 20. europæer aldrig hørt om Holocaust.
Men det er vigtigt at minde folk om de grusomme begivenheder under Anden Verdenskrig, mener Kommissionen. Derfor vil den give støtte til, at der bliver sat større fokus på hændelserne. For eksempel via nye mindesteder.
Strategien skal gælde perioden 2021-2030. EU-Parlamentet og medlemslandene skal nikke ja til udspillet, før strategien kan sættes i værk.