EU vil indgå en ny aftale om konkurrenceevne

EU skal indgå en ny aftale om konkurrenceevne.

Det siger EU's præsident, Charles Michel, forud for andendagen af det ekstraordinære EU-topmøde i Bruxelles.

- Jeg er overbevist om, at vi vil komme frem til ambitiøse konklusioner om EU's konkurrenceevne, siger Charles Michel på vej ind til topmødet.

Her ankom Michel sammen med den tidligere italienske premierminister Enrico Letta.

Letta kommer til at spille en central rolle på topmødet, fordi han afleverer en 147 sider lang rapport, der peger på store mangler i EU's indre marked.

Det er koster på konkurrenceevnen og dermed i sidste ende på de økonomiske muskler, som EU har til at indfri ambitionerne om grøn omstilling og styrket forsvar og sikkerhed, fastslår han.

- Der er ingen tid at spilde. Gabet til USA's vækst bliver større og større, siger Enrico Letta forud for mødet.

Han peger på, at hovedanbefalingen i rapporten er at integrere energi, tele og finans i det indre marked.

- Da det indre marked blev oprettet, besluttede EU-landene ikke at integrere de tre områder. Derfor er det indre marked fragmenteret, og det koster på konkurrenceevnen, siger Enrico Letta.

I et udkast til konklusioner fra topmødet, som cirkulerer i Bruxelles, lægger EU-landenes ledere op til, at der indgås en aftale om konkurrenceevnen.

Men den konkrete handling lader venter på sig.

Ifølge konklusionen er målet at udvikle en ny "horisontal strategi" for et moderniseret indre marked "inden juni 2025". Der ventes med andre ord at gå mere end et år, før strategien er klar.

Ifølge Letta-rapporten er der dog brug for hurtig og vidtrækkende handling.

Rapporten påpeger, at en central udfordring for EU er, hvordan man vil finansiere de enorme omstillinger inden for klima, digitalisering og forsvar, som EU-lederne har lagt op til.

Ifølge rapporten er der brug for svimlende 620 milliarder årligt på den grønne og digitale omstilling. Også opbygningen af en stærkere forsvarsindustri i Europa vil kræve enorme ordre på våben og ammunition.

Her har Frankrig presset på for, at EU-landene optager fælles gæld. Men forslaget splitter de 27 lande, hvor blandt andet Danmark traditionelt er imod.

- Der er behov for flere investeringer. Der er en debat, hvor nogen er for fælles gæld og andre er imod, men der er respekt fra begge sider, siger Charles Michel.

Han mener til gengæld, at det er vigtigt, at EU-landene handler for at få kapitalmarkedsunionen på plads.

Håbet er, at en kapitalmarkedsunion vil kunne bringe private penge i spil til nogle af investeringerne. Men flere lande er skeptiske over for at afgive den nødvendige kontrol.

- Vi skal derudover øge Den Europæiske Investeringsbank mulighed for at investere i udvalgte sektorer, siger Charles Michel.

I dag er Den Europæiske Investeringsbank afskåret fra at investere i våbenproduktion. Det er en forhindring for ønsket om at styrke den europæiske forsvarsindustri for at hjælpe Ukraine.

Ud over at udvide det indre marked med energi, tele og finans foreslår Enrico Letta desuden at indføre en femte "frihed".

Den skal supplere de eksisterende fire friheder i det indre marked - den fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital.

Den femte frihed bør ifølge Letta være deling af viden, forskning og kunstig intelligens blandt EU-landene.

- Det er så vigtigt, at EU kan blive stærk på den dimension, siger Enrico Letta.

/ritzau/