Annonce
Udland

EU27-ledere gør klar til kontant afregning med briterne

Snart vajer det britiske flag og EU-flaget ikke længere siden om side. De 27 lande, der fortsætter i EU-samarbejdet, vil lørdag på et topmøde i Bruxelles vedtage deres strategi i forhandlingerne om den britiske exit fra EU. Foto: /ritzau/AP/Virginia Mayo

EU27-ledere er på topmøde i Bruxelles klar til at vedtage strategi for exit-forhandlinger med Storbritannien.

De 27 lande, der bliver i EU, er ved at gøre klar til kontant afregning med Storbritannien.

På et topmøde lørdag i Bruxelles vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og de andre 27 EU-ledere vedtage deres overordnede strategi for de svære forhandlinger om den britiske exit.

Her handler det for EU først og fremmest om at begrænse skaderne, når Storbritannien om to år siger farvel til på det tidspunkt 46 års medlemskab.

EU-præsident Donald Tusk skriver i sin invitation til EU-lederne, at det er vigtigt, at alle forstår og accepterer de forskellige faser i exit-forhandlingerne.

- Det betyder, at vi ikke vil diskutere vores fremtidige forhold til Storbritannien, før vi har opnået tilstrækkelige fremskridt på de vigtigste emner, skriver Donald Tusk.

Her står rettighederne for de 3,2 millioner EU-borgere i Storbritannien og for de 1,2 millioner briter i EU øverst på listen.

Desuden skal der klarhed over, hvor meget briterne skal betale for at leve op til de økonomiske forpligtelser, de har påtaget sig som EU-medlem.

Regningen ved udgangen kan løbe helt op i 60 milliarder euro (450 milliarder kroner).

En tredje prioritet er at undgå en hård grænsekontrol mellem Irland og det britiske Nordirland. Det kunne sætte den nordirske fredsproces på spil.

EU-landene har i tiden op til topmødet skærpet tonen i de overordnede retningslinjer, der skal vedtages lørdag.

Det samme er sket i de mere detaljerede forhandlingsdirektiver, hvor EU-Kommissionen arbejder på at udmønte strategien.

De skærpede krav retter sig blandt andet mod borgenes rettigheder og den britiske exit-regning.

EU lægger desuden op til at holde regulering af finanssektoren uden for en fremtidig handelsaftale med Storbritannien. Det træk ventes i givet fald at medføre, at flere finansvirksomheder vil flytte væk fra London.

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, har varmet op til topmødet med en advarsel til briterne om, at de ikke skal gøre sig nogen illusioner.

- Et land, der ikke er medlem af EU, kan ikke have de samme rettigheder - eller for den sags skyld bedre rettigheder - end et medlemsland, lød budskabet.

- Det kan lyde logisk. Men jeg bliver nødt til at sige det meget klart, fordi nogen i Storbritannien synes at gøre sig illusioner på det punkt, sagde Angela Merkel.

Storbritannien forlader efter planen EU-samarbejdet fredag 29. marts 2019 ved midnat.

  • Belgium EU Britain
    Snart vajer det britiske flag og EU-flaget ikke længere siden om side. De 27 lande, der fortsætter i EU-samarbejdet, vil lørdag på et topmøde i Bruxelles vedtage deres strategi i forhandlingerne om den britiske exit fra EU. Foto: /ritzau/AP/Virginia Mayo
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele