For første gang i nærmest umindelige tider er de 17 eurolandes finansministre mandag samlet i Bruxelles uden at have problembarnet Grækenland øverst på dagsordenen. Og med en dagsorden, der er nærmest blottet for drama.
Til gengæld er der lagt op til, at mandagens møde i Bruxelles markerer et afgørende skift i forsamlingen - kendt som eurogruppen - der gennem de seneste år har været i det absolutte centrum for håndteringen af krisen omkring euroen.
Efter otte år med luxembourgeren Jean-Claude Juncker for bordenden vælger eurogruppen mandag ny formand.
Som noget ret usædvanligt for en så høj international post er det chefen selv - Juncker - der vil væk. Mens landene helst så ham blive.
Juncker meddelte faktisk sin afsked allerede i juli sidste år. Men det viste sig hurtigt så svært at finde en afløser, at Juncker lod sig overtale til at tage en tørn mere.
Ikke mindst fordi de to helt toneangivende eurolande - Tyskland og Frankrig - ikke kunne enes. Og det syntes oplagt, at ingen af de to kunne få jobbet uden at smadre den sarte balance mellem deres ofte modstridende interesser.
Der har siden været mange andre navne i spil.
Men valget ser nu med ret stor sikkerhed ud til at falde på den hollandske finansminister, Jeroen Dijsselbloem, der med blot 11 ugers ministererfaring er en ren novice i jobbet. Men som regnes for en både dygtig og omgængelig mand.
Dijsselbloem anslår på vej ind til mødet den nye tone og stemning for en eurozone, der håber at være på vej ud af den akutte krise.
- Der synes at være en ny bund af tillid, siger han og lægger dermed op til, at regeringerne kan fokusere mere på at skabe vækst og beskæftigelse i stedet for de seneste års mange akutredninger.
Selve valget er allersidste punkt på dagsordenen.
Inden da tager ministrene - stadig under Junckers ledelse - en runde for at gøre status over alle de eurolande, der har haft, stadig har, eller er ved at få problemer.
Størst opmærksomhed samler sig om Cypern, der er ved at blive næste land på støtten.
Men den cypriotiske præsident, Demetris Christofias, har været så lidt begejstret for at søge støtte, at beslutningen først ventes truffet, efter at han er blevet skiftet ud ved præsidentvalget 17. februar.
/ritzau/