Krypterede beskeder og mangel på kilder i militante miljøer gør efterretningsarbejdet svært.
Efterretningstjenesterne i Europa savner informanter i militante miljøer og har i stigende grad problemer med at opsnappe kommunikation mellem militante personer, vurderer flere eksperter overfor Jylland-Posten.
- Jeg kunne være bange for, at efterretningstjenesterne lige nu har problemer med deres kildearbejde, siger tidligere PET-chef Jakob Scharf, der i dag er direktør i sikkerhedsfirmaet Certa, til Jyllands-Posten.
- Du kan bruge alle mulige tekniske hjælpemidler som aflytning og overvågning af internettet. Men dybest kommer den bedste information fra de meddelere, du har placeret i marken. Det er sådan, du dækker dig bedst af.
En lignende analyse kommer fra Anne Speckhardt, der er terrorforsker ved Georgetown University i den amerikanske hovedstad, Washington.
Hun har i sin forskning talt med over 400 terrorister og deres familier - herunder i Bruxelles, hvor hun har boet og arbejdet i syv år, som rådgiver for Nato og den amerikanske regering.
- Efterretningstjenesterne har ikke anet, hvor disse personer (Gerningsmændene bag angrebet i Bruxelles, red.) var. Det er sandheden, siger hun til Jyllands-Posten.
Ifølge terrorforsker Magnus Ranstorp er et andet voksende problem for efterretningstjenesterne, at potentielle terrorceller er blevet bedre til at skjule deres kommunikation.
Det sker både gennem såkaldte burnerphones, der er konstrueret til at blive brugt til et specifikt formål og bagefter blive smidt ud, og gennem kryptering af kommunikation via applikationer på smartphones.
Derudover peger flere af de eksperter Jyllands-Posten har talt med på, at efterretningstjenesterne skal arbejde med et mere diffust trusselsbillede, hvor gerningsmænd og -kvinder kan være hjemlige og komme udefra.