Annonce
Udland

Europartnere antyder svær vej ud af den græske labyrint

Døren er stadig åben for Grækenland, men det er op til grækerne at komme med et udspil, siger euroministre.

Den græske premierminister, Alexis Tsipras, har talt i telefon med den franske præsident, François Hollande, siger en græsk regeringsembedsmand.

Det skete efter, at det stod klart, at de græske vælgere har stemt nej ved søndagens folkeafstemning og dermed afvist de sparekrav, landets internationale kreditorer har fremlagt.

Regeringsembedsmanden kom dog ikke nærmere ind på samtalens indhold.

Luxembourgs regeringschef, Xavier Bettel, siger, at han nu afventer et konkret udspil fra Grækenland.

- Efter afstemningen er det nu op til den græske regering at komme med forslag til, hvordan vi skal komme videre, siger han ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Bettel er den første regeringsleder fra et euroland, der kommenterer det græske resultat.

Luxembourg har formandskabet for EU i dette halvår. Det er stadig EU-præsident Donald Tusk, der skal indkalde til et eventuelt krisetopmøde blandt eurolandene, men han koordinerer i dette halvår alle store EU-spørgsmål tæt med Bettel.

Belgiens finansminister, Johan van Overtveldt, siger til belgisk tv, at "døren stadig er åben" for at genoptage forhandlingerne med Grækenland. Han er den første af eurozonens finansministre, der kommenterer det græske nej.

Også den italienske udenrigsminister, Paolo Gentiloni, siger, at eurozonens ledere må forsøge at genstarte forhandlingerne med Grækenland.

- Nu vil det være rigtigt at gøre et nyt forsøg på at få en aftale på plads. Men der er ingen vej ud af den græske labyrint med et svagt Europa, der ikke har vækst, skriver den italienske minister på Twitter.

Endnu er der ikke kommet nogen kommentarer fra Europas politiske supersværvægtere. Tyske og franske regeringstalsmænd har meddelt, at Tysklands kansler, Angela Merkel, mødes med den franske præsident, François Hollande, mandag aften i Paris for at drøfte det græske resultat og konsekvenserne af det.

I mellemtiden giver Tysklands socialdemokratiske vicekansler, Sigmar Gabriel, udtryk for sin dybe skuffelse. I en første kommentar til den tyske avis Tagesspiegel siger han, at Alexis Tsipras har "revet de sidste broer ned, som Europa og Grækenland kunne have krydset for at finde et kompromis".

- Ved at sige nej til eurozonens regler er forhandlinger om milliarder af euro i låneprogrammer svære at forestille sig, siger Sigmar Gabriel.

Annonce
Annonce
Annonce
112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen