Annonce
Udland

Facebook suspenderer russiske konti forud for valg i USA

Facebook har suspenderet en række konti med forbindelse til Rusland og Iran. De har givet sig ud for at være personer i USA og har delt opslag med kontroversielle og splittende politiske budskaber. (Arkivfoto). Foto: Arun Sankar/Ritzau Scanpix

En række konti på sociale medier med bånd til Rusland og Iran skal have forsøgt at påvirke amerikansk politik.

Selskabet Facebook suspenderer en række konti på Facebook og Instagram med bånd til Rusland og Iran.

De suspenderede profiler har angiveligt forsøgt at påvirke amerikansk politik forud for præsidentvalget i 2020.

Det oplyser Facebook i en meddelelse sent mandag aften dansk tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Profilerne har givet sig ud for at være personer i USA og har delt opslag med kontroversielle og splittende politiske budskaber.

Facebook har suspenderet tre separate netværk af profiler, der blev opereret fra Iran. Der er tale om 93 konti og 17 sider på Facebook samt fire konti på Instagram. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Derudover er et netværk af profiler på Instagram, som har haft forbindelse til den russiske organisation Russian Internet Research Agency (IRA), suspenderet.

Omkring 240.000 brugere på Instagram fulgte de suspenderede russiske konti. Heraf var 60 procent personer i USA.

IRA er en organisation, som ifølge USA også forsøgte at påvirke det amerikanske præsidentvalg i 2016.

- Vi har set disse netværk gå målrettet efter den offentlige debat i USA og engagere sig i den type politiske diskussioner, som udfordrer og splitter USA for tiden, siger Nathaniel Gleicher, der er chef for Facebooks politik for cybersikkerhed, til Reuters.

- Når man gør det, engagerer man sig i emner, som er afgørende i valgkampen. Men jeg kan ikke sige præcis, hvad deres mål har været.

Facebook har desuden annonceret en række nye tiltag, der skal forhindre udenlandsk indblanding og misinformation forud for næste års præsidentvalg i USA.

Blandt andet skal det fremgå tydeligere, om et medie er statsejet.

Derudover skal sikkerheden øges for politikere og politiske kandidater, som kan være sårbare overfor hacking.

Tiltagene vil ifølge dpa træde i kraft i næste måned.

Embedsmænd i de amerikanske sikkerhedstjenester har advaret om, at Iran og Rusland vil forsøge at påvirke det kommende præsidentvalg.

Iran og Rusland har flere gange afvist anklagerne.

  • INTERNET-FILES-IRELAND-BRITAIN-ISRAEL-US-SECURITY-FACEBOOK-WHATS
    Facebook har suspenderet en række konti med forbindelse til Rusland og Iran. De har givet sig ud for at være personer i USA og har delt opslag med kontroversielle og splittende politiske budskaber. (Arkivfoto). Foto: Arun Sankar/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing